I Vesten er året 1989 synonymt med Murens fald og kommunismens fald, men i Afghanistan var omstillingen ikke mindre dramatisk. Sovjetunionen, der havde besat landet i ti år, kun udfordret af vestligt støttede mujahediner, tog bagdøren. Og inden for kort tid skiftede vindene i Vesten: Nu var de tidligere allierede pludselig truslen mod fred og demokrati. Fotografiet af Lars Løkke Rasmussen poserende med turban i de afghanske bjerge fortæller lidt om ironien her. Men hvordan blev vendepunktet oplevet fra afghanske borgeres og politiske iagttageres perspektiv? Og hvad kan vi lære af historien?
Bag foredraget står Sten Rynning, professor ved Institut for Statskundskab og leder for Center For War Studies på Syddansk Universitet i Odense. Foredraget varer 75 min inkl. spørgsmål fra salen og foregår på dansk. Billetpris 30 kr.
MEGET MERE AFGHANISTAN
Afghansk Filmfestival er meget mere end film. Undervejs byder vi på en stribe gratis foredrag i Asta Bar og på et par mere eksklusive i vores biografsale, hvor prisen er 30 kr. Typisk er varigheden 45 minutter og sproget dansk. Foredrag i Asta Bar fordrer ikke pladsbestilling; til gengæld byder vi på en kop te eller kaffe imens!
Yderligere oplysninger om de enkelte foredrag og oplægsholdere følger her på hjemmesiden og på Facebook.
TALKS OM AFGHANISTAN
Lørdag den 17. august kl. 15.30: Afghanske eventyr v. Andrea Rømer (30 kr.)
Lørdag den 17. august kl. 17.00: Afghanistans krige og fremtid v. Steen Rynning (30 kr.)
Søndag den 18. august kl. 18.00: Flygtninge fortæller (Asta Bar, fri entré)
Søndag den 18. august kl. 19.15: ’Drømmen om Danmark’ og livet som flygtning (film + debat, 30 kr.)
Mandag den 19. august kl. 18.30: Flee – bag om kommende Afghanistan-film (Asta Bar, fri entré)
Tirsdag den 20. august kl. 16.45: ’Den døde soldat’ og de danske Afghanistan-veteraner (film + debat, 30 kr.)
Torsdag den 22. august kl. 20.30: Afghanistans kulturarv og kunst v. Janne Malmros (Asta Bar, fri entré)
Lørdag den 24. august kl. 18.00: Mit Afghanistan v. Asef Soltanzadeh (Asta Bar, fri entré)
Medvirkende: Sten Rynning
75 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år