Introduktion og efterfølgende debat med seniorforsker ved DIIS Manni Crone og Ph.d.-studerende ved DIIS Alberte Bové Rud.
Manni Crone forsker i højredrejning og populisme og har blandt andet forsket i den måde højrefløjen har udviklet sig på tværs af Europa.
Albert Bové Rud forsker i demokratiforståelser på den ekstreme højrefløj og er i særdeleshed interesseret i politiske ledere, der retter en kritik af det eksisterende system, alt imens de iscenesætter sig selv som et udtryk for folkets vilje.
Oplæg og debat foregår på dansk og varer i alt 60 minutter.
Instruktør: Andreas Wilcke
Det kom som lidt af et chok, da det nationalkonservative parti Alternative für Deutschland (AfD) ved forbundsvalget i 2017 blev det tredjestørste i det tyske parlament.
’The Voice of the People’ følger partiet indefra over de følgende tre år for at afdække, hvordan populismen virker i en tid, der er præget af polarisering og højredrejning over hele Europa.
Filmen har fået fornyet aktualitet efter at tysk politi anholdt 25 medlemmer af en højreekstremistisk gruppe, der havde det som mål at taget magten ved et kup.
Tyskland, 2021
DCP, 96 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år