Filmen vises som del af Cinematekets Filmklub for de 11-15-årige, men alle kan være med. Det er ikke et krav, at man ligger i aldersgruppen – det er blot anbefalinger. Vil man have forældre, bedsteforældre eller andre med, må de også gerne købe sæsonkort (35 kr., per film) eller en løssalgsbillet (50 kr.).
Der er lounge i Cinematekets Asta Bar med gratis saftevand, billig slik og hyggelige aktiviteter en halv time før filmstart. Uanset alder, så tager filmklubbens team varmt imod.
I salen møder du filmfolk, der fortæller om filmens magi. Der er ca. 15 minutters introduktion hver gang, nogle gange åbner vi også for spørgsmål og diskussion – og bagefter er DU med til at uddele stjerner til filmen.
Praktisk: Filmklubben ruller på udvalgte søndage hhv. kl. 11.30 (for de 7-10-årige) og kl. 12.30 (for de 11-15-årige). Læs mere på dfi.dk/filmklub.
Instruktør: Jon Favreau
To brødre, Walter og Danny, finder et gammelt brætspil i husets kælder. Da de åbner spillet, bliver deres hjem magisk slynget ud i rummet, hvor hvert træk udløser nye farer: meteorer, fjendtlige aliens, en ude af kontrol robot og dramatiske rumlandskaber omkring huset. Undervejs møder de en strandet astronaut, som hjælper dem med at navigere kaosset og overleve.
For at komme hjem igen må brødrene lære at samarbejde og fuldføre spillet, før de bliver fanget i universets vilde logik. Filmen kombinerer klassisk brætspilslogik med visuelt imponerende sci-fi-action, hvor spændingen stiger i takt med de ufattelige rumlige farer.
Medvirkende: Jonah Bobo, Josh Hutcherson, Dax Shepard, Kristen Stewart, Tim Robbins
Original titel: Zathura: A Space Adventure
USA, 2006
Kendes ikke, 101 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Søndag 14. juni
12:30
Zathura - et eventyr i rummet / Cinematekets Filmklub 11-15 år