LGBT+ Danmark 75 år

I sommeren 1948 besluttede en lille gruppe, at nu var tiden moden til en egentlig forening for homo- og biseksuelle i Danmark. Det blev til Forbundet af 1948, som vi i dag kender som LGBT+ Danmark – i år 75 år gammel og verdens næstældste organisation af sin slags.

Synlighed var ikke i første omgang et mål for Forbundet af 1948. At blive afsløret som homoseksuel kunne dengang koste både job, bolig og have store sociale konsekvenser. Derfor fokuserede man nærmest på det modsatte: Man ville finde styrke og fællesskab uden at vække for meget opsigt i resten af samfundet.

Læser man foreningens medlemsblade i det første årtier, kan man se, at de samtidig fulgte nøje med i den sparsomme synlighed, der var i samfundet på det tidspunkt. Selvom homoseksualitet havde været lovligt i 15 år, var LGBT+ (dvs. homo- og biseksuelle samt transpersoner) svære at få øje på i det danske samfund i 1948. Det gjaldt også i biograferne, hvor man først med ‘Bundfald’ i 1957 for alvor så LGBT+-personer eksplicit på lærredet. Filmens sensationalistiske fokus på et socialt belastet miljø af trækkerdrenge vakte forståelig bekymring blandt foreningens medlemmer. Var der tale om en slags propaganda fra politiet, som i den periode i forvejen var ude efter de homoseksuelle?

Siden kom flere film til, både de eksplicitte LGBT+-fortællinger og dem, der krævede lidt fortolkning. Hvad vi måske i dag vil kalde en ‘queer’-læsning.

Repræsentation i den brede filmkultur er særligt vigtigt for minoriteter. Det giver styrke og refleksionrum at se sig selv blive spejlet på lærredet. Og det giver en følelse af at høre til i fællesskabet, når majoriteten for en stund sætter sig i vores sted. Filmkunsten kan aktivere majoritetens empati, så de – i hvert fald i de 90 minutter filmen varer – græder og griner med os, og ikke kun af os, som det kan ske, når man hænger fast i stereotyperne.

Filmserien præsenterer både den let syrede transvestitfilm ‘Lille spejl’ (1978), og ikke mindst romcom’en ‘En kort en lang’ (2001), der blev en publikumssucces i kategorien folkeeje. Noget af en bedrift for en “bøssekomedie”, som aviserne kaldte den ved premieren, og det er faktisk svært at komme i tanke om en film med LGBT+-personer i centrum med ligeså stor gennemslagskraft som Hella Joofs debutfilm – her godt og vel to årtier senere.

Et blik på den danske LGBT+-filmhistorie rejser en række spørgsmål: Hvorfor blev ‘En kort en lang’ ikke begyndelsen til en lang række bøssekomedier? Hvorfor er der så få spillefilm med kvindelige LGBT+-personer i hovedrollerne? Hvad skal der til for at få produceret danske spillefilm med minoritetsfortællinger i hovedfokus?

Det håber vi at snakke med forskere, filmfolk og publikum om til talks og introduktioner i forbindelse med serien.

LGBT+ Danmark

Tobias Lynge Herler, programredaktør / Cinemateket