Alice Rohrwacher

Stille elegance fra toscana

13. maj - 3. jun

I anledning af biografpremieren på Alice Rohrwachers seneste film, ’Lazzaro den lykkelige’, præsenterer Cinemateket hendes to forrige spillefilm, den fintfølende ’Corpo Celeste’ og magiskrealistiske ’Miraklerne’.

Italienske Alice Rohrwacher (f. 1982) har med sine hjertegribende provinsfortællinger og blanding af dokumentar- og fiktionstraditioner markeret sig som en af nyere europæisk films mest interessante stemmer.

I ånden af landsmanden Ermanno Olmi væver Rohrwacher med en stille og subtil elegance religiøse motiver og folkloristiske fantasier ind i realistiske hverdagsfortællinger. Filmene er præget af en slags regional neorealisme, blandt andet igennem deres brug af ikke-professionelle skuespillere og on location-sets, som bevirker en særlig autentisk intimitet mellem karaktererne. Filmene bærer et tydeligt feministisk perspektiv, formet rundt om de unge kvindelige hovedkarakterers synsvinkel og erfaringer.

Rohrwachers kamera er håndholdt, analogt og vendt mod de italienske landbyers elegiske landskaber og nedslidte huse. Følelsen af klaustrofobi – af en verden, der er for lille – opleves i både ’Corpo Celeste’ og ’Miraklerne’ gennem de unge hovedkarakterers øjne. Med deres forførende “andethed” over for de miljøer de lever i, sætter karaktererne familiens og kirken under lup.

Men Rohrwachers værker rummer ikke entydige svar på fremmedgørelsen over for samfundets fællesskaber: “Jeg vil stille spørgsmål med mine film,” siger Rohrwacher, “ikke give svar”.

Sofie Havskov, programmedarbejder / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30