Cinemateket

Charlie Kaufman (f. 1958) blev indie-filmens wonderboy fra den ene dag til den anden, da sindssyge investorer købte hans ide til en film, der primært udspiller sig inde i John Malkovichs hjerne og handler om dukkeføring. Kaufman havde skrevet filmen uden at undersøge, om Malkovich overhovedet ville være med. Men ægteskabet fandt sted – et på alle måder hjernefræsende, surreelt og elskeligt ægteskab. Med åndsbeslægtede forløsere som Spike Jonze, Michel Gondry og George Clooney tog succesen bare fart og fart: Kaufman skrev videre i samme spor, der nærmest vendte vrangen ud på Hollowoods succes-skabeloner. Fortællekurver blev krøllet sammen og skåret op. Smerte og psykisk lidelse blev salgbart, sjovt uden at blive nedgjort. Syret blev cool. Depression blev cool. Skizofreni blev cool. Filmhistorien har næppe haft et tilsvarende boom inden for ’psykisk filmkunst’ på denne side af surrealismen. Men Ikaros har det jo med at dratte ned. Kaufman blev instruktør, debuten ’Synecdoche New York’ floppede, og siden har han kun lavet ’Anomalisa’, inden Netflix i 2021 gav ham genoprejsning med finansiering af ’I'm Thinking of Ending Things’, der stadig er Kaufman i reneste aftapning. Den sidste kan vi desværre ikke vise i serien, men det smukke er, at også de miskendte mesterværker er fremragende, kantede, satser butikken og lidt til - og havde fortjent bedre. Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket Aida Mai Ceesay