Claire Denis

Claire Denis (f. 1946) har i sin filmkunst altid forsøgt at indfange det, der ikke kan indfanges – det ukendte, det fremmede, det der aldrig lader sig afdække i sin helhed. Hendes film udtrykker en kunstnerisk bestræbelse på at finde ind til den filmiske åre, der kan fremkalde en uudtalt følelse af eksil og fremmedhed – både fra egen krop og omverden. Med inspiration fra sin egen opvækst i Afrika har Denis udformet et særegent filmsprog, der gennem et fragmenteret blik skildrer marginaliserede figurer i en postkolonial verden.

Hendes film er usentimentale og oprigtige. De består af sanselige billeder af kroppe i bevægelse, der gennem en elliptisk fortællestil formidler indtryk og stemninger af personlige og kollektive traumer.

Det er de færreste, som formår at skildre kroppe på samme måde som Denis gør det. Kroppene får ofte skulpturelle facetter, spændt ud i tid. Kroppe, der vrider og vender sig, til tider indgår de som elegante dele i en ballet, andre gange synes karaktererne at være som fremmede i egen krop – kroppen bliver her et ukendt territorium, vi ikke kan forstå i al sin kompleksitet. Hun indfanger indtryk og erfaringer, som ikke kan afdækkes fuldkomment med ord og rationale, men som kan forplante sig på krop og sjæl. Hendes film taler på mange måder: ikke blot gennem dialog, men gennem blikke, klip, æteriske kamerabevægelser og kropslige foreninger.

Hvad end hun skildrer en moderne parisisk vampyrfortælling, immigranter i et postkolonialt samfund eller fremmedlegionærers militærøvelser er hun kritisk, men aldrig moraliserende. Hun er umiddelbar, men aldrig overfladisk. Der findes ganske enkelt ingen andre som Claire Denis.

Bemærk, at vi præsenterer Claire Denis’ seneste film, den elegiske rumfilm ’High Life’, som Månedens Film i december. Serien præsenteres i samarbejde med Institut Francais.

Oscar Pedersen, programmedarbejder / Cinemateket