Cinemateket

Serie

Clint Eastwoods USA: Det vilde vesten

I 1993 skete det, de færreste nok havde forudset. Det gode selskab blåstemplede endegyldigt action-idolet Clint Eastwood, og det i Hollywood-sammenhæng unikke spring fra folkekær skuespiller til…
I 1993 skete det, de færreste nok havde forudset. Det gode selskab blåstemplede endegyldigt action-idolet Clint Eastwood, og det i Hollywood-sammenhæng unikke spring fra folkekær skuespiller til alvorlig og indadvendt filmskaber var gennemført. Anledningen var årets Oscar-uddeling, hvor hans western, den grumt realistiske ’De nådesløse’, blev hædret med hele fire statuetter.

Filmen bar en kærlig dedikation til læremestrene ”Sergio” (Leone) og ”Don” (Siegel), men var også en slags epilog til det romantisk-mytologiske billede af Det Vilde Vesten, som de havde dyrket i deres film med Eastwoods sammenbidte, hæse og absolut karismatiske figur i hovedrollen. Ingen var længere i tvivl om, at ’Manden uden navn’ – der på daværende tidspunkt faktisk havde siddet mere end to årtier i instruktørstolen – var værd at beskæftige sig med på egne præmisser. Et populærkulturelt fænomen blev pludselig respektabelt.

Clint Eastwood fylder 90 år den 31. maj. Han er stadig på toppen og udkommer gennemsnitligt med en film om året, der hver især tager temperaturen på De Forenede Stater – som forestillingsverden, historietung nation og politisk virkelighed.

Vi griber anledningen til at kigge tilbage på en usædvanlig karriere, der fortsætter med at fascinere. Over flere måneder sætter Cinemateket et udvalg af hans mange film som både instruktør og skuespiller i perspektiv, og hvorfor ikke begynde med den genre, der formede ham, og som han selv satte sit umiskendelige præg på?

I dette program viser vi et herligt udpluk af hans westerns – som naturligvis bør opleves på det store lærred, hvor vidderne kommer til deres ret, og pistolskuddene, hovslagene og andre stemningsfulde toner kan høres helt nede på bageste række.

Tobias Lynge Herler, programredaktør / Cinemateket
Peter Christian Rude, programmedarbejder / Cinemateket
Se mere

Film i serien

08. jun.

De nådesløse med introduktion til Eastwood og Det Vilde Vesten

21. jun.

Når guldfeberen raser

24. jun.

Når guldfeberen raser

26. jun.

De nådesløse

27. jun.

Den gode, den onde og den grusomme

01. jul.

Hævn for dollars

04. jul.

Øje for øje…

08. jul.

En fremmed uden navn

31. jul.

Pale Rider

01. aug.

En nævefuld dollars

03. aug.

Hævn for dollars

08. aug.

Øje for øje…

09. aug.

Een mand - syv kvinder

11. aug.

En fremmed uden navn

14. aug.

Han kom - han så - han skød

26. aug.

Een mand - syv kvinder

27. aug.

Con amore-Morricone - koncert og film

29. aug.

Pale Rider

30. aug.

Han kom - han så - han skød

30. aug.

Spaghetti(western): Den gode, den onde og den grusomme med middag og oplæg