David Bowie

30 år på det hvide lærred – del 1

17. jan - 12. feb

I perioden 21. januar-6. marts 2022 opføres Bowies musical ’Lazarus’ på Det Kongelige Teater. I den anledning zoomer Cinemateket i samarbejde med Jan Poulsen, journalist, foredragsholder og forfatter til biografien ’David Bowie – Starman 1947-2016’ ind på den engelske tusindkunstner – og ikke mindst på filmmennesket Bowie – og hans mange meritter.

David Bowie (David Robert Jones, 1947-2016) er et af rockmusikkens allerstørste ikoner. Hans visionære evne til at skifte ham og genopfinde sig selv i nye former og farver – med nye navne – fik kendere og kritikere til at kalde ham ”kamæleonen”: Major Tom, Ziggy Stardust, Halloween Jack, The Thin White Duke og alle de andre flamboyante inkarnationer stod fader til både androgyn glamrock, electronica og new wave; ofte før disse genrer overhovedet havde fundet en scene.

Bowies plads i musikhistoriebøgerne kan ikke forklejnes – og med op mod 140 millioner solgte albums taler bundlinjen også sit eget tydelige sprog.

Bowie var en musikalsk skaberkraft og et stilikon ud over det sædvanlige, men også en glimrende skuespiller med en nuanceret indlevelsesevne. Og desuden en entusiastisk maler, kunstkender og forlægger – samt et engageret teatermenneske.

I perioden 21. januar-6. marts 2022 opføres Bowies musical ’Lazarus’ på Det Kongelige Teater. I den anledning zoomer Cinemateket i samarbejde med Jan Poulsen, journalist, foredragsholder og forfatter til biografien ’David Bowie – Starman 1947-2016’ ind på den engelske tusindkunstner – og ikke mindst på filmmennesket Bowie – og hans mange meritter.

Oplev alle de centrale spillefilm, Bowie medvirkede i fra 1976 til 2006, ledsaget af en række spændende introduktioner, fest og musik.

Vi lægger kronologisk ud i januar med ’Manden, som kom ned på jorden’ – den navnkundige debutfilm, som danner forlæg for netop ’Lazarus’ – efterfulgt af ’Just a Gigolo’ og ’Christiane F’.

Og vi fortsætter i februar og marts med ’The Hunger’, ’Merry Christmas Mr. Lawrence’, ’Absolute Beginners’, ’Labyrinten til troldkongens slot’, ’Basquiat’ og ’The Prestige’ (læs mere og køb billetter under ’David Bowie – 30 år på det hvide lærred – del 2’).

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30