Éric Rohmer (1920-2010) ville være fyldt 100 år den 20. marts i år. Cinemateket fejrer den franske instruktør med en filmserie, der med bred spændvidde favner klassikerne og de mere oversete. Første del følger her, anden del venter vi med til efteråret.

Rohmer er nybølgens beskedne stemme. Han vakte sjældent stilistisk eller dramaturgisk opsigt, men ønskede at begribe og fremstille virkeligheden i al dens vidunderlige kompleksitet og umiddelbarhed.
Han tog den med andre ord alvorligt.

Rohmer er både respektfuld og øm, når han skildrer virkeligheden. Det, der interesserer ham, er ofte de små hændelser mellem livets store begivenheder: En glemt trøje på stranden, en samtale om en solnedgang, et forelsket blik. Også vigtigt for Rohmer er det talte sprog, som det udfolder sig mellem mennesker, i små pariserhybler og i åbne landskaber – det rummer en tydelig litterær kvalitet, men er samtidig helt hverdagsagtigt og meget livligt.

Rohmers film er (ulykkelige) forelskelsesfilm. Mænd og kvinder iagttager hinanden, smiler til hinanden og kæmper om hinandens opmærksomhed. Som Monet med sine høstakke og åkander vender Rohmer tilbage til de samme motiver, temaer og cyklusser. Herigennem fornyr han sig selv og sin kunstform. Alt kan komme an på et enkelt øjeblik.

Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket
Oscar Pedersen og Peter Christian Rude, programmedarbejdere / Cinemateket