Federico Fellini

I den sidste del af sin karriere benyttede Fellini i højere og højere grad sig selv som kilde til sine filmfantasier. Det understreges ved, at han selv optræder i filmene, og at de er organiseret som interviews med instruktøren Fellini.

Paradoksalt nok blev den erklærede fjernsynshader i stadig større grad afhængig af medfinansiering fra tv. Både ’Klovnene’ og ’Orkesterprøven’ er produceret for den lille skærm. Det mildnede dog ikke Fellinis syn på tv, som det fremgår af ’Ginger og Fred’. Marcello Mastroianni og Giulietta Masina spiller titelfigurerne i denne beske og burleske kritik af tv-mediet som et cirkus uden menneskelighed og dybde. Fellinis sidste film ’Månens stemme’ blev for en stor del finansieret af et selskab ejet af Silvio Berlusconi. I kontrakten med selskabet fik Fellini indføjet, at ’Månens stemme’ ikke måtte vises på Berlusconis tv-kanaler. I modsætning til de fleste af Felinnis film er 'Kvindebyen' en samtidsfilm uden den nostalgi, som er en fremtrædende ingrediens i hans største publikumssucceser.

Den mest bemærkelsesværdige af Fellinis sene film er ’Intervista’, en meget personlig beretning om det at skabe film og en hyldest til Cinecitta-studierne, hvor Fellini optog de fleste af sine film.

Fellini kom første gang til Cinecitta-studierne i 1940 som ung journalist for at interviewe en kendt skuespillerinde, hvillket er dramatiseret i ’Intervista’. Filmen bevæger sig fra den ’rigtige Fellini’ i sin karrieres efterår til den unge Fellini og hans indvielse i Cinecittas magiske verden.



Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket