Jacques Tati

Humorist, humanist og håbløst (u)moderne

3. okt - 30. nov

Jacques Tati er en ener – både i fransk film og i filmhistorien i det hele taget. Han instruerede kun en håndfuld film, til gengæld bliver de gang på gang fremhævet af filmelskere verden over for deres originalitet og skarpe stik til det moderne samfund. Hovedværkerne ’Min onkel’ (1958) og ’PlayTime’ (1967) har for længst opnået klassikerstatus, mens de fire øvrige film i hans oeuvre står lidt i skyggen. Det vil denne retrospektive serie, der viser helt nyrestaurerede versioner af Tatis film, forsøge at rette op på.

Jacques Tati instruerede sin første spillefilm, ’En festlig dag’, i 1949, og sin sidste spillefilm, ’Parade’, 25 år senere. Hans værk spænder derfor over de tre årtier, der i fransk historie bliver kaldt les trentes glorieuses, de strålende tredive år, hvor økonomien boomede og landet var i rivende udvikling. Og Tatis film byder netop på nogle af de mest morsomme og knivskarpe analyser af vores moderne, teknologibegejstrede liv. Tatis alter ego, den kejtede Monsieur Hulot (spillet af Tati selv) er en af filmhistoriens mest charmerende anakronismer, som til trods for sin klodsede fremtoning altid beriger omgivelserne med sit poetiske nærvær. Som da han i ’Min onkel’ slår sit vindue op og hører en fugl kvidre henført. Nysgerrig efter hvor denne kvidren kommer fra åbner og lukker han sit vindue, indtil det går op for ham, at vinduet i sin bevægelse reflekterer solens lys over på genboens kanariefugl, der tror, at det er solopgang og derfor synger af hjertens lyst. Hvorpå Hulot lader vinduet reflektere solen, så fuglen kan synge i uendelighed. En smukkere hyldest til livets tidsløse glæder kan man ikke tænke sig.

Jacques Tati var konceptuelt tænkende og kolossalt ambitiøs som instruktør, og med ‘PlayTime’, fandt hans mesterligt koreograferede, næsten ordløse komedier deres kulmination. ’PlayTime’ blev optaget på et enormt filmset kaldet Tativille – en filmby, der blev konstrueret af hundrede bygningsarbejdere og kostede en formue at opretholde – og som ruinerede Tati. I ’PlayTime’ kaster Tati den elskelige Hulot ind i en forbløffende og usammenhængende moderne verden. Hulot som figur er håbløst umoderne – han står uden for sin egen tid, men peger på en og samme tid fremad og tilbage. Det samme kan siges om Jacques Tati, en ener i en filmverden, der har bevæget sig stadig længere væk fra film som disse.

Sophie Engberg Sonne, programredaktør / Cinemateket
Laura Fromm Gottschalk, studentermedhjælper / Cinemateket

Køb billetter

Lørdag 8. oktober
14:45

Billetter

Lørdag 15. oktober
14:30

Billetter

Mandag 17. oktober
16:45

Billetter

Tirsdag 18. oktober
16:45

Billetter

Film i serien

Lørdag 8. oktober
Lørdag 15. oktober
Mandag 17. oktober
Tirsdag 18. oktober
Mandag 7. november
Onsdag 9. november
Tirsdag 15. november
Onsdag 16. november
Tirsdag 22. november
Onsdag 30. november
Vælg dato
Ma Ti On To Fr
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31 1 2 3 4 5 6
november
31 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 1 2 3 4
december
28 29 30 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18