Latinamerikansk Filmfestival 2020
Der er masser af følelser, farver, historisk og nutidig viden på spil, når Cinemateket for 7. gang indbyder til Latinamerikansk Festival – denne gang forskudt på grund af sommerens forsamlingsforbud…
Der er masser af følelser, farver, historisk og nutidig viden på spil, når Cinemateket for 7. gang indbyder til Latinamerikansk Festival – denne gang forskudt på grund af sommerens forsamlingsforbud.
Festivalen lever i høj grad i kraft af sine gæster og optrædende – og de introduktioner, debatter og receptioner, vi kun kan byde på i kraft af nært samarbejde med Casa Latinoamericana, Sonamos Latinoamerica, Festival de Literatura de Copenhague, Golden Days, Alice, Union og en lang række ambassader, konsulater og ildsjæle.
Receptionerne gennemføres i det omfang, myndighedernes reglementer tillader det - nærmere oplysninger følger. Her kan du læse om Cinematekets aktuelle praksis: https://www.dfi.dk/cinemateket/vaerd-vide-om-cinematekets-genaabning
SÆRMENU I RESTAURANT SULT
Restaurant Sult i Cinemateket har en særlig toretters menuen på alle festivalens filmdage:
Ceviche på torsk med grapefrugt, chili, grillet agurk, koriander og sprøde lotusblomster. Dernæst taco med braisseret oksebov, salsa taquera, avocado og padrones. Samlet pris: 195 kr. Vinforslag: Malbec Tomero fra Argentina til 75 kr. pr glas (eller.350 kr. pr flaske).
Bestil bord online på sult.dk (anfør 'Latinamerika' i kommentarfeltet) eller på tlf. 33 74 34 17 (sig 'Latinamerika' ved bestilling). SULT er åben for bestillinger i tidrummet 17-21.30
MEGET MERE LATINAMERIKA
Bemærk, at der i år er flere samarbejder 'ud af huset' i form af festivalen Sonamos Latinoamerica på tre københavner-venues i dagene 17.-19. september og tre eventdage i Casa Latinoamerica i Valby den 2.-4. oktober, hvor vi siger tak for i år med et brag.
Varm tak til Valentina Natalia Lemus Barrales, Adrián Churruarin, Herbert Pinto, Éfrin González, Claudia Adeath og Fernando Massino for tæt samarbejde!
Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket
Se mere