Månedens Film i december: ’On a Magical Night’

Hvis du kunne skrue dit parforhold tilbage til start, ville du så kunne regne ud, hvordan tingene ville arte sig? Den mulighed – altså rejsen tilbage i tid – får hovedpersonerne i denne vittige komedie, der emmer parisisk charme og samtidig dufter af ’Evigt solskin i et pletfrit sind’ i sin på samme tid gakkede og alvorsfulde undersøgelse af kærligheden.

Den ca. 45-årige juraprofessor Catherine (Chiara Mastroianni i en Cannes-belønnet toppræstation) burde have styr på sit liv, men nogle gange er det nemmere at styre andres. Som da hun vælger at kravle ud af sit klædeskabet hos sin elsker for at irettesætte en ung studine på visit: ”Med sådan en kurren vinder du aldrig en mands respekt i en ligestillingstid!”

Samme kynisme råder, da Catherines lidt kedelige, men naturligt nok fortørnede gemal Richard (Benjamin Biolay) opdager hendes affære. ”Vi har været gift i 20 år, hvad havde du forestillet dig?” siger hun upåvirket.

Richard tager spørgsmålet dog bogstaveligt, og derefter bruger de sammen natten til, ja netop at forestille sig scenarier baseret på det, de havde og var dengang. Ham og hans cougar-klaverlærerinde. Hendes 10-12 elskere i flok. Hendes dominerende mor. En Charles Aznavour-klon i alfons-jakke.

En hob af mindeværdige karakterer materialiserer sig foran parret, og dialogen er spændt til bristepunktet med spydigheder, indadskuen, enkelte ærgrelser, en overraskende lydhørhed – og mest af alt et konstant fint blik for kernespørgsmålet: Hører Catherine og Richard sammen eller ej?

Det er på mange måder et kammerspil ude af tiden – en screwball-komedie, som man nemt kunne forestille sig Chiara Mastrioiannis berømte forældre i: Catherine Deneuve og Marcello Mastroianni.

Og samtidig har instruktør Christophe Honoré overskud til – i en mindeværdig scene – visuelt at pointere af surrealismen og fugleperspektivet på de små hverdagsmirakler, vi kalder relationer. Så alligevel en film til tiden. Juletiden.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket