Månedens Film i marts: ‘Psycho’

Alfred Hitchcocks mesterlige thriller i spritny 4K-version

3. mar - 13. mar

Cinematekets egne premierefilm. Den første visning er gratis for medlemmer – billetter skal afhentes senest to dage inden.

At ’Psycho’ skulle blive Alfred Hitchcocks mest berømte og mest indbringende film nogensinde lå ikke i kortene, da instruktøren hyrede produktionsholdet fra sin tv-serie ’Alfred Hitchcock Presents’ til at lave en hurtig, billig thriller. Resten er historie.

Hverken øde beliggende moteller, høflige receptionister, brusebade, køreture eller akavede måltider i baglokaler med udstoppede fugle har været det samme siden ’Psycho’ rullede ud af fabrikken i 1960. Der er nemlig dømt subtil uhygge på højt plan, når den ”flinke” Norman Bates (Anthony Perkins) tager imod folk på sit motel.

Temaer som moderbinding, personlighedsspaltning og ødipuskompleks intoneredes hér for fuld musik i gysergenren og Hitchcock åbnede dermed for psykoanalysen som en uudtømmelig inspirationskilde for andre filmskabere. For Norman har en fortid – og en mor – og en navlestreng, som i dén grad trænger til at blive klippet over. Mere skal ikke røbes her.

’Psycho’ er fuld af raffinerede sekvenser, Bernard Herrmanns soundtrack går lige i knoglerne, og John L. Russells sort/hvide fotografering er ekstraordinært effektfuld. Et studie i subtil uhygge gestaltet gennem et filmsprog så lydefrit som schweitzerur. Og så er filmen netop blevet pudset af og opgraderet digitalt i tindrende 4K-kvaliet. What’s not to like?

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30