Cinemateket

Serie

Mesterlige jazzsoundtracks

Musik i film har en helt særlig kraft. Den forstørrer og forstærker filmens fortælling og skaber et sanseligt univers, der griber ud efter os og fastholder en stemning, et tema eller en væsentlig…
Musik i film har en helt særlig kraft. Den forstørrer og forstærker filmens fortælling og skaber et sanseligt univers, der griber ud efter os og fastholder en stemning, et tema eller en væsentlig detalje: Paris ved nattetid, atmosfæren i en fængselscelle, det knuste hjerte. Et godt soundtrack er en essentiel del af enhver film på lige linje med manuskript, skuespil og billede.

Gennem tiden har flere af jazzens største ikoner skrevet musik til film. Soundtracks, der i dag står som klassikere i musikhistorien, og samtidig bærer nøglen til at forstå bevægelser hos musikerne og verden omkring dem. Serien ‘Mesterlige jazzsoundtracks’ sætter fokus på jazzmusikeren som filmkomponist og musikkens betydning i den filmiske fortælling.

Gennem en række introduktioner med jazzmusikere og -kendere får du i forbindelse med festivalen Vinterjazz mulighed for at komme helt tæt på særligt udvalgte filmperler, deres soundtracks og kunstnerne bag. Mød blandt andre trompetist Kasper Tranberg der fortæller om Krzysztof Komedas rejse fra jazzmusiker til filmkomponist – herunder samarbejdet med Roman Polanski – eller tonemester Peter Albrechtsen, der som optakt til Michelangelo Antonionis gådefulde gennembrud ‘Blow-up’ byder på en generel indkredsning til soundtracket som genre og sammenspillet mellem musik og billede.

Forfatter Lars Movin introducerer Jim Jarmusch-klassikeren ‘Down by Law’ og dykker ned i kultfiguren John Luries skæve univers, og i Louis Malles noir-drama ‘Elevator til Skafottet’, introduceret af radiovært Naya Buric, møder du en poetisk fortættet Miles Davis, der står på spring til at revolutionere jazzen. Saxofonist Lotte Anker stiller skarpt på Sonny Rollins, der gennem lydsiden til den charmerende, ærkebritiske ‘Alfie’ farver en hovedkarakters ufrivillige dannelse fra ubekymret forfører til eftertænksom mand på tærsklen til den seksuelle revolution i 1960’erne. Og endelig giver vi dig mulighed for at se – og lytte til – den spritnye komedie med skuespilleren og musikeren Charlotte Gainsbourg – med toner fra klavervirtuosen Brad Mehldau.

Serien er kurateret af DR P8 Jazz-vært Naya Buric i samarbejde med musikredaktør Morten Tang / Cinemateket.
Se mere

Film i serien

15. feb.

Alfie - med introduktion af jazzsaxofonist Lotte Anker

16. feb.

Elevator til skafottet - med introduktion af Miles Davis-ekspert Naya Buric

19. feb.

Blow-Up - var det mord? - med introduktion af lyddesigner Peter Albrechtsen

23. feb.

Rosemarys baby - med introduktion af jazztrompetist Kasper Tranberg

27. feb.

My Dog Stupid

29. feb.

Down by Law - med introduktion af forfatter og filmmager Lars Movin

02. mar.

Elevator til skafottet

03. mar.

Blow-Up - var det mord?

06. mar.

Rosemarys baby

15. mar.

Down by Law

16. mar.

Alfie

17. mar.

My Dog Stupid