Musikfilm Festivalen - 10 dage, 30 film, 110% lyd!

17.-26. september 2021

16. sep - 26. sep

Velkommen til den 9. udgave af Musikfilm Festivalen. Velkommen til 10 dage med danmarkspremierer, internationale hits, perler fra arkiverne – og fest, finurligheder og fordybelse i alle klangfarver.

Programmet byder med sine 30 film og særarrangementer på oplevelser med såvel gamle kendinge i nye gevandter – Nick Cave, The Band, David Byrne, Shane MacGowan, Ozzy Osbourne – som nyere toneangivende kunstnere – St. Vincent, IDLES, Lana Del Ray. Samt en stribe navne, der omsider får deres billedbårne plads i historieskrivningen: Karen Dalton, Poly Styrene, Phil Lynott, Throbbing Gristle, Betty Davis, kvindelige dirigenter og et helt unikt brassband fra Uganda. For bare at nævne en håndfuld.

Film om elektroniske pionerer udgør en gennemgående linje i programfladen: Det spritnye portræt af Moby. Den dugfriske film om found sound-eksperimentalisten Matthew Herbert. Filmen om synthwave, ’The Rise of the Synths’ – subgenren, der suger næring fra 80’erne, sci-fi- og horrorfilm og har John Carpenter som guru. Den ultimative indkredsning af den franske house- og electronica-scene i ’French Waves’. Og måske mest øjen- og øreåbnende historien om kvinderne i den allertidligste elektroniske musik, som var med til at lægge grunden for strømningen: Du får intet mindre end to film i et hug i form af dokumentaren ’Sisters With Transistors’ og det fascinerende dokudrama om matematikeren og lyddesigneren Delia Derbyshire – oven i købet med introduktion.

2021 er ligeledes året, hvor vi officielt indskriver ”verdens bedste koncertfilm”, Talking Heads-klassikeren ’Stop Making Sense’, som fast del af festivalen. Den er bare ikke til at holde op med at nyde på det store lærred – og nærmest umulig ikke at danse til. Så vi serverer den naturligvis med blankbonet dansegulv

ÅBNING, BILLETTER OG RABAT
Musikfilm Festivalen slår officielt dørene op fredag den 17. september med ’Depeche Mode: Live Spirits’ på fire lærreder på én gang – to i festivalens bar og to i biograferne ved siden af. Der er fri entré. Allerede dagen før tyvstarter vi imidlertid med en særlig tangoaften med film- og livehyldest til bandoneon-legenden Astor Piazzolla, der i år ville være fyldt 100 år. Alt sammen i samarbejde med Sonamos Latinoamérica.

Billetpris: 100 kr. til ordinære visninger og events. For medlemmer af Cinemateket dog kun 70 kr. Forhøjede priser på særevents.

Læs mere på cinemateket.dk og facebook.com/musikfilmfestivalen.

God fornøjelse!
Morten Tang, programredaktør / Cinemateket


PROGRAM
TORSDAG 16/09
16:30 Piazzolla - The Years of The Shark: Tango-aften med film og livemusik – optaktsevent i samarbejde med Sonamos Latinoamérica

FREDAG 17/09
16:00 Fri Fredag – fri entré! Depeche Mode: Live Spirits – åbning af Musikfilm Festivalen 2021

LØRDAG 18/09
16:45 Matthew Herbert: A Symphony of Noise
19:15 Nick Cave: Idiot Prayer + forfilm og foredrag

SØNDAG 19/09
16:30 Rockfield: The Studio on the Farm
19:00 Crock of Gold: A Few Rounds with Shane MacGowan + introduktion
19:30 David Byrne's American Utopia

MANDAG 20/09
18:45 Don’t Go Gentle: A Film About IDLES
20:30 Karen Dalton: In My Own Time + introduktion

TIRSDAG 21/09
18:30 Phil Lynott: Songs for While I'm Away + introduktion
19:00 Poly Styrene: I Am a Cliché + introduktion

ONSDAG 22/09
19:15 Other Like Me - the Oral History of Coum and Throbbing Gristle + introduktion
21:00 The Rise of the Synths

TORSDAG 23/09
19:00 Sisters With Transistors + Delia Derbyshire: The Myths and Legendary Tapes + introduktion
19:15 Biography: The Nine Lives of Ozzy Osbourne
21:15 It’s Yours: A Story of Hip Hop and the Internet

FREDAG 24/09
19:00 Talking Heads: Stop Making Sense + bar, DJ og dansegulv
19:15 Betty - They Say I'm Different + introduktion
21:00 Moby Doc

LØRDAG 25/09
14:00 Caetano Veloso: Narcissus Off Duty
16:45 Brass for Africa: Topowa! Never Give Up + afrojazz med Yasmin Kierkegaard & band
19:15 Once Were Brothers: Robbie Robertson and The Band + The Last Waltz + introduktion
19:30 French Waves

SØNDAG 26/09
14:00 Musik i Mørket – Cinematekets lyttebiograf: Lana Del Rey – Norman Fucking Rockwell! + introduktion
16:00 Motian in Motion: A Documentary About Paul Motian + introduktion
16:45 Søndagsmatiné: Maestras - The Long Journey of Women to the Podium + introduktion og Q&A
18:30 St. Vincent: The Nowhere Inn + introduktion
19:00 Don Letts: Rebel Dread + introduktion
21:00 David Byrne's American Utopia (ekstravisning)

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31
april
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2