Musikfilm Festivalen - 13.-23. september

11 dage, 33 film, 110% lyd!

13. sep - 23. sep

Woodstock 50 år!, Oasis, PJ Harvey, Suede, The Rolling Sones, Miles Davis, Swans, Agnostic Front, Anne, Sanne og Lis, Leonard Cohen, The Who, Disco Double, Elvis, L7, Grace Jones, The Beastie Boys, The Story of Creem Magazine, Fela Kuti, Maria Bethânia, David Crosby, Itzhak Perlman …

Den 7. udgave af Musikfilm Festivalen trykker guitarpedalen i bund, byder op til dans og præsenterer det mest omfattende program i festivalens historie. Velkommen til et sonisk styrtebad med swingende klassikere, svajende danmarkspremierer, smukke optagelser fra arkiverne – og fest og fordybelse i alle tonearter.

Blandt de mere end 30 film og særarrangementer er der både et gensyn med ’Woodstock’ – den legendariske blomsterbarnsfestival, som i år fylder 50 – og dens modsvar, ’Gimme Shelter’ – forevigelsen af The Rolling Stones’ 1969-turné, der satte et endegyldigt punktum på hippiedrømmen.

Rundt fylder også den berømte, men sjældent viste dokumentar om The Who, ’The Kids are Alright’ og ’Quadrophenia’ med musik af netop The Who, der begge runder 40. Glæd dig også til en temaaften om disco, én om hiphop-trioen The Beastie Boys, én om popdronningerne Anne, Sanne og Lis og 90’er-kalas i anledning af portrætfilmen om Suede, samt nye film med og om Leonard Cohen, PJ Harvey, David Crosby, Maria Bethânia, Fela Kuti, Itzhak Perlman, Miles Davis og Swans. For bare at nævne nogle stykker…

ÅBNING, BILLETTER, EARLY BIRD-RABAT OG EKSTRAVISNINGER
Musikfilm Festivalen 2019 slår dørene op fredag den 13. september med ’Oasis Live from Manchester’ på fire lærreder på én gang – to i festivalens bar og to i biograferne ved siden af. Der er fri entré. Samme aften byder vi på folk-legenden Eric Andersen, der besøger festivalen, spiller en håndfuld sange og kan opleves i samtale med forfatter Lars Movin.

Billetpris: 80 kr. til ordinære visninger og 100 kr. til særarrangementer. Early Bird-billetter kan købes til hhv. 50 kr. og 70 kr. (særarr.) frem til 18. august (kun køb - ingen reservationer). Fast billetpris for medlemmer af Cinemateket 50/70 kr. (særarr.).

Hold øje med ekstravisninger af festivalens mest populære film søndag 22. og mandag 23. september.

Læs mere på cinemateket.dk og facebook.com/musikfilmfestivalen.

God fornøjelse!

Morten Tang og Johannes Nidam / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
juli
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14