Cinemateket

Serie

Norden på film

Filmkunsten tilbyder et svar, for med de levende billeder kan man gengive tempo, lyde og en næsten kropslig oplevelse af byen. I mellemrummet mellem virkelighed og kunst giver filmen plads til, at…
Filmkunsten tilbyder et svar, for med de levende billeder kan man gengive tempo, lyde og en næsten kropslig oplevelse af byen. I mellemrummet mellem virkelighed og kunst giver filmen plads til, at hovedstæderne kan finde sted, og med denne filmserie ser vi nærmere på skildringerne af netop de tre skandinaviske hovedstæder. Anledningen er det storstilede formidlingsprojekt ’Norden på film’, hvormed Det Danske Filminstitut etablerer et nyt samarbejde mellem skandinaviske filmarkiver og cinemateker om udbredelse af film fra hele Norden. Sammen med andre nordiske samarbejdspartnere viser vi nordiske film i biografer, online og i undervisningen. Formålet er at styrke vores viden om hinanden med fokus på kulturelle forskelle og ligheder, gensidig forståelse, nordisk identitet, samfund og historie. Filminstituttet lægger levende billeder fra de nordiske landes arkiver frit tilgængeligt online på nordenpaafilm.org og viser nordiske filmperler i biografer i Oslo, Stockholm og København. På Nordens Dag, den 23. marts, inviterer vi således på historisk rundtur i de skandinaviske hovedstæder, når vi viser tre prisbelønnede kortfilm om henholdsvis København, Oslo og Stockholm med introduktion af Politikens arkitekturredaktør Karsten Ifversen. Senere på aftenen viser vi svenske Ruben Östlunds ’The Square’, som ud over at udspille sig i Stockholm er et smukt eksempel på filmsamarbejde på tværs af de nordiske lande. Søndag sætter vi vores egen hovedstad i fokus, når Jakob Ingemann Parby fra Københavns Museum fortæller om byfornyelse i København, og mandag den 25. marts spiller vi op til storbysymfoni med stumfilm, der viser, hvordan de skandinaviske hovedstæder så ud for 100 år siden, med livemusik til. ’Norden på film’ er støttet af A.P. Møller Fonden. Sophie Engberg Sonne, programredaktør / Cinemateket
Se mere

Film i serien

02. mar.

Oslo, 31. august

04. mar.

Reprise

04. mar.

Oslo, 31. august

23. mar.

3 hovedstadsportrætter m. oplæg v. Karsten Ifversen

23. mar.

‘The Square’ m. besøg af Claes Bang

24. mar.

‘Drømme i København’ med oplæg v. Jakob Ingemann Parby

25. mar.

Hovedstæderne for 100 år siden – stumfilm med livemusik

27. mar.

Reprise

27. mar.

Oslo, 31. august

27. mar.

Verdens værste menneske

01. apr.

Verdens værste menneske

06. apr.

The Square

09. apr.

Drømme i København

10. apr.

Afsporet

11. apr.

De kalder os mods

20. apr.

The Square

29. apr.

Afsporet

30. apr.

De kalder os mods