Cinemateket

Serie

Ny polsk film

Kommunismens æra er stadig en vigtig inspirationskilde for de polske filminstruktører. De mørke sider af de central- og østeuropæiske landes fælles historie egner sig til mange typer genre-film og…
Kommunismens æra er stadig en vigtig inspirationskilde for de polske filminstruktører. De mørke sider af de central- og østeuropæiske landes fælles historie egner sig til mange typer genre-film og appellerer til et stort publikum. ‘Leave no Traces’, instrueret af Jan P. Matuszynski foregår i foråret 1983 og er baseret på virkelige begivenheder. Den intense thriller demonstrerer, hvor langt Polens brutale kommunistiske styre var parat til at gå for at skjule dets egne forbrydelser, her mordet på en ung student, Grzegorz Przemyk.

Også Pawel Pawlikowski vender med den smertelige og rørende ’Cold War’ tilbage til en mørk periode i den polske nations historie. ’Cold War’ blev tildelt instruktørprisen i Cannes og fulgte den smukke sort/hvide stil fra ’Ida’, der indbragte Pawlikowsky en Oscar og et stort internationalt gennembrud. Den kendte polske instruktør Agnieszka Holland, satte i sin seneste film ’Den sorte jord’ (2019) fokus på Stalins oversete folkemord på ukrainerne i 1930’erne. Her viser vi hendes film ’Spoor’ (2017), et modigt genremix af sorthumoristisk detektivhistorie, inciterende øko-thriller og feministisk eventyr - baseret på romanen ’Kør din plov over de dødes knogler’ af den polske forfatter Olga Tokatcztuk, der i 2019 modtog Nobelprisen i litteratur.

Ikke kun Agnieszka Holland, men også en lang række andre polske instruktører er leveringsdygtige i skarpe, flot producerede samtidsfilm. Om det vidner Cinematekets øvrige polske program: ’Sweat’, ’Silent Land’ og ’Never Gonna Snow Again’.

Den polske minifestival åbner med instruktørbesøg og reception den 6. maj, hvor vi præsenterer det tankevækkende og flot eksekverede parforholdsdrama ’Silent Land’ (2021), der også er Månedens Film i Cinemateket i maj (se s. ). Den polske serie er realiseret i samarbejde med Polens Ambassade.

Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket

Se mere

Film i serien

06. maj.

‘Silent Land’

08. maj.

Spoor

08. maj.

‘Leave No Traces’ med introduktion

11. maj.

‘Cold War’ med introduktion

12. maj.

Never Gonna Snow Again

13. maj.

‘Cold War’

14. maj.

Leave No Traces

15. maj.

‘Sweat’

16. maj.

Spoor

19. maj.

Sweat

24. maj.

Never Gonna Snow Again