På spektret 2024

Filmfestival om autisme / 1.-30. APRIL

1. apr - 30. apr

Ved valget af film til årets På spektret-festival har vi lagt vægt på, at ’det anderledes’ (fx autisme) skildres solidarisk og nysgerrigt. Der er ikke altid tale om diagnosticeret og eksplicit autisme, men om film, der rummer det medfølende og måske ligefrem har et ’indefraperspektiv’.

Det skulle være så enkelt, og så er det tilsyneladende alligevel så svært: At se autisme som en måde at være på, men ikke som noget, som gør autisten mindre værd. ”Different, not less,” som forskeren og autisme-pioneren Temple Grandin udtrykker det.

Autisme er en anderledeshed, der kan give glæder og sorger og for nogle dødeligt alvorlige udfordringer. Men for en del autister er en af de største udfordringer, de møder i livet, at deres anderledeshed ses som noget, der skal fikses, rettes op på, normaliseres. Det grundsyn giver grobund for en forkerthedsfølelse, mindreværd og måske ligefrem angst. Ting, som ikke er indbyggede dele af autismen, men som alligevel bliver til alt for almindelige følgesvende.

Ved valget af film til årets På spektret-festival har vi lagt vægt på, at ’det anderledes’ skildres solidarisk og nysgerrigt. Der er ikke altid tale om diagnosticeret og eksplicit autisme, men om film, der rummer det medfølende og måske ligefrem har et ’indefraperspektiv’. Uanset om den kommer fra karaktererne og handlingen, eller om den sniger sig ind via manuskripforfatterens eller instruktørens mere eller mindre bevidste autistiske ’vibe’.

Vi har desuden inviteret en række oplægsholdere – hvoraf en del selv er autister – til at uddybe nogle af de temaer, der viser sig i filmene.

Vi håber, at oplæggene og samtalerne, der måtte følge, kan være med til at styrke forståelsen af, at en del af autismens kerne netop er en anderledeshed, der nok kan være besværlig at leve med, men som ikke som udgangspunkt er en tragedie.

Der er desuden film i serien, hvor ADHD, Tourettes eller andre former for ’krøllet’, neurodivergent hjerneaktivitet kan tænkes at spille ind.

BAG FESTIVALEN STÅR

Lise Lotz, Netværk for Autistiske Kvinder, København (https://nauk.nu og www.naukkbh.dk)

Tinja Vandmose, Autismeforeningen, Kreds København/Frederiksberg (www.autismeforening.dk)

Lone Nielsen Sardemann og Rasmus Brendstrup, programredaktører / Cinemateket

DE STØTTER FESTIVALEN:

Autismeforeningen
Autismeforeningen København/Fredriksberg
Autismeforeningen Kreds Vestegnen
Autismeforeningen Kreds Midtsjælland
Autismeforeningen Kreds Storkøbenhavn Nord
Autisme Ungdom
Autisme Ungdom Region Hovedstaden
Netværk for Autistiske Kvinder, København (NAUK)

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
juli
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4
august
29 30 31 1 2 3 4