Pier Paolo Pasolini 100 år

Forfatteren, filmskaberen og samfundstænkeren

4. mar - 20. mar

Den 5. marts ville Pasolini være fyldt 100 år. Han var hele livet en engageret og ofte kritisk betragter af sin samtid. Med denne serie er det nok så meget forfatteren og filmskaberen som samfundstænkeren Pasolini, vi har fokus på. Vi stiller skarpt på et ofte overset, men ikke desto mindre vigtigt aspekt af hans værk og viser fem af de dokumentarfilm, som han instruerede i 1960’erne og 70’erne. Hver på sin vis giver de et enestående indblik i et samfund i forandring.



Om morgenen den 2. november 1975 blev den italienske forfatter, filmskaber og samfundstænker Pier Paolo Pasolini fundet død på en strandbred uden for Rom – banket til ukendelighed og kørt ned af sin Alfa Romeo. En 17-årig trækkerdreng påtog sig først ansvaret, men trak siden sin tilståelse tilbage. I dag tyder det på, at det i virkeligheden var mafiaen, der stod bag. En uge før sin død havde Pasolini i Stockholm fortalt, at han var i færd med at undersøge dens rolle i den mandlige prostitution.

Den 5. marts ville Pasolini være fyldt 100 år. Han var hele livet en engageret og ofte kritisk betragter af sin samtid. Mafiaen var én ting. Heller ikke forbrugersamfundet, kommunistpartiet, kristendemokraterne eller den katolske kirke unddrog sig hans pen. Ironisk nok var religionens forsvinden fra den offentlige sfære for marxisten og ateisten Pasolini en af hovedårsagerne til den moderne krise.

Med denne serie er det nok så meget forfatteren og filmskaberen som samfundstænkeren Pasolini, vi har fokus på. Vi stiller skarpt på et ofte overset, men ikke desto mindre vigtigt aspekt af hans værk og viser fem af de dokumentarfilm, som han instruerede i 1960’erne og 70’erne. Hver på sin vis giver de et enestående indblik i et samfund i forandring.

’Love Meetings’ foregriber den seksuelle frigørelse ved at undersøge holdningerne til ægteskab, skilsmisse og sex hos et bredt udsnit af den italienske befolkning, ’La rabbia’ er et indigneret portræt af borgerskabet, mens modernitetskritikken i ’Location Hunting in Palestine’, ’Notes Toward an African Orestes’ og ’The Walls of Sana’a’ bliver udfoldet udenfor Italiens grænser.

Tak til Kulturen i Skt. Matthæus og Det Italienske Kulturinstitutfor godt samarbejde.

Peter Christian Rude, filmformidler

Tobias Lynge Herler, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
juli
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21