Tsai Ming-liang

Vorherrre på lokum

21. feb - 31. mar

Taiwanesiske Tsai Ming-liang hører til blandt vor tids mest opfindsomme og originale filmskabere. I februar-marts blænder vi i samarbejde med Institut Français og Copenhagen Asian Film Festival op for syv af hans bedste film.

Der er noget herligt kontrært over det projekt, instruktøren Tsai Ming-liang (f. 1957) har sat i verden: Intet mindre end en ti film om en taiwaneser, der konstant går rundt og ser ud, som om han sidder på lokum – tabt for omverdenen og med et presset udtryk i ansigtet.

Mindre excentrisk bliver det ikke, når man ser på de tilbagevendende motiver, filmcyklusen er fyldt med: Vandmeloner, ure, instant noodles, ensomme eksistenser, retro-sange, boligkarréer, film, sex, konstante nedture og vand i alskens former. Hvordan det lykkes Tsai Ming-liang at gøre dette univers tankevækkende, ja ligefrem eksistentielt indsigtsskabende, er et lille mirakel i sig selv.

Tsai Ming-liang laver film, som Jacques Tati, Michelangelo Antonioni og Roy Andersson kunne have lavet dem i fællesskab: Raffinerede, uforudsigelige fortællinger om vores eksistens – i grænselandet mellem komedie, tragedie, drøm, symbolisme og satire.

MENNESKELIG ZOOLOGI
Et scenarie fra filmen 'The River' kan anskueliggøre instruktørens balancekunst. I en gennemsnitlig dysfunktionel kernefamilie, hvor de fleste passer hver sit, begynder det under et tropisk regnskyl at dryppe fra loftet. I løbet af nogle dage bliver dråberne til en lind strøm – og den fortsætter, efter at regnen er holdt op. Fra da af er familiens vaterpas uigenkaldeligt slået skævt.

Som filmmager er Tsai Ming-liang langt mere interesseret i symptomer end årsager. Han betragter sine personer, som en zoolog ville kigge på dyr: Med en vis omsorgsfølelse, men også på tilpas afstand. Resultatet af hans mange undersøgelser kan næppe koges ned til én diagnose, men Tsai Ming-liang er tydeligvis foruroliget over vores adfærd og ufattelige tilpasningevne. I 'The River' er handlemønstrene lige så irrationelle, som de er genkendelige: Folk barrikaderer sig vanedyrisk mod omverdenen og isolerer sig fra hinanden.

Instruktøren skildrer alt dette uden ramasjang eller hastværk, men med et insisterende, afslørende blik. Vandet fosser. Safterne stiger. En verden slår revner. Først i allersidste instans overvejer nogen at gå direkte til kildens udspring.

FRA TEENAGE-REBEL TIL ANERKENDT INSTRUKTØR
Vi viste i 2007 seks af Tsai Ming-liangs spillefilm. Denne gang er der tre gangangere, mens fire nye film er kommet til. Filmene er ikke lavet for at skulle ses i hverken kronologi eller sammenhæng. Men de griber ind i hinanden på en måde, der er både usædvanlig og mangetydig.

Fælles for filmene er, at de har den taiwanesiske skuespiller Lee Kang-sheng (f. 1968) i en central rolle. Hans figurer har ofte samme navn fra film til film, men der er intet sammenkædet livsforløb. I den første spillefilm protrætterer han en småkriminel teenager. Senere optræder han som alt fra sælger af begravelsespladser til biografoperatør, ur-sælger, voyeur, hjemløs skiltebærer, pornoskuespiller og anerkendt filminstruktør. I en af filmene spiller han sågar to forskellige karakterer, bl.a. en hjernedød hospitalspatient.

Trods alle rolleskiftene er der en rød tråd bag figurerne: Lee Kang-sheng er billedet på det urbane, utilpassede millennium-individ, på én gang følsom og afstumpet, der hører visernes tikken. Han er totalt fremmedgjort. Intet drive indefra, intet pres udefra. Det er alt sammen meget forstemmende. Og skarpt og rørende skildret.

Filmenes paradoksale charme skyldes ikke mindst, at den uskolede Lee Kang-sheng forlener sin hovedfigur – et omvandrende eksistentialistisk dødsbo – med et gemyt, der virker lige så renhjertet som dumt. Det u-teatralske og fåmælte i hans adfærd får lige så stille menneskeligheden til at fortrænge karikaturen.

EN OUTSIDERS BLIK
Den i dag 62-årige Tsai Ming-liang er malaysisk statsborger, men har lavet de fleste af sine film i Taiwan. Hans særegne stil har i perioder gjort, at han er blevet latterliggjort og hånet i sit nye hjemland. Ikke desto mindre er outsider-blikket åbenlyst en af instruktørens klare forcer. Han har gjort det til en dyd ikke at udforske folks bevæggrunde – for så meget desto morsommere og mere afslørende at kunne udstille deres adfærd.

Internationale festivaler har også for længst fået øjnene op for den unikke auteur. Fine priser i bl.a. Cannes, Berlin og Venedig vidner om, at man selv med enkle midler og en begrænset motivkreds kan få godt fat om roden af de vilkår, der betinger livet som moderne menneske. Tingene er ikke for sjov i Tsai Ming-liangs film. Men derfor kan det godt være morsomt. Vi mennesker er jo nogle spøjse størrelser.

Tak til Institut Français og Copenhagen Asian Film Festival for samarbejde.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket

Film i serien

Fredag 21. februar
Mandag 24. februar
Onsdag 26. februar
Søndag 1. marts
Mandag 2. marts
Onsdag 4. marts
Torsdag 5. marts
Mandag 9. marts
Torsdag 12. marts
Lørdag 14. marts
Søndag 15. marts
Mandag 16. marts
Tirsdag 17. marts
Tirsdag 31. marts
Vælg dato
Ma Ti On To Fr
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 1
marts
24 25 26 27 28 29 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31 1 2 3 4 5
april
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 1 2 3
maj
27 28 29 30 1 2 3