Wes Andersons vidunderlige verden

Del 1

3. aug - 28. aug

Den amerikanske filminstruktør Wes Anderson behøver næppe nogen introduktion. Hans film er kendetegnet ved at udspille sig i dukkehuse, aflukkede rum og 100% kunstnerisk frembragte universer, hvor børn og barnlige voksne tumler rundt i en blanding af uskyld og umodenhed.

Til trods for deres umiddelbare forskellighed tager næsten alle Wes Andersons film udgangspunkt i barndommens uskyldstab og oplevelsen af, at de voksnes verden er uforståelig og urimelig. Filmenes velordnede universer med landkort, lister, systemer og statiske kameraindstillinger repræsenterer et barnligt, utopisk forsøg på at (gen)skabe orden i en barsk og rodet, voksen virkelighed af fejl, fiaskoer, knuste hjerter, uærlighed og pludselig død.

Wes Andersons film er en verden i matte pastelfarver, stoppet til randen med nøje udvalgte detaljer og sirligt placerede genstande, der ofte er skabt til lejligheden, som de kufferter modedesigneren Marc Jacobs specialdesignede for Louis Vuitton til ære for togrejsen gennem Indien i ’The Darjeeling Limited’. Andersons stil er blevet kaldt quirky cinema men kunne kaldes så meget andet også, for indgangene til hans filmiske verden er utallige: tænk bare på farverne, hans kongeniale brug af musik, coming of age-fortællingerne, hans perfekt gennemførte produktionsdesigns og hans faste galleri af skuespillere, der giver ethvert møde med en ny Wes Anderson-film en tryg følelse af velkendthed. Alle disse ting er enkeltdele, der samlet set udgør den helhed, Wes Andersons film søger at skabe.


Disse fem film udgør første del af en samlet retrospektiv serie i anledning af premieren på Wes Andersons seneste film, ’Asteroid City’. Den første del af serien introducerer blandt andet Wes Andersons to første spillefilm, og i den forbindelse har vi inviteret filmekspert Ann Lind Andersen til at give en overordnet introduktion til Andersons vidunderlige verden. I programmet for september/oktober viser vi hans øvrige fem film.

Josefine Bjerre Lyndgaard, studentermedhjælper / Cinemateket
Sophie Engberg Sonne, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30