SULT i Cinemateket

SULT i Cinemateket tilbyder et lækkert udvalg af mad og drikke.

Et gedigent måltid på filmkulturens hjemmebane:

I hjertet af Det Danske Filminstitut – med Kongens Have som genbo – finder du SULT i Cinemateket. Et uformelt spisested, der har vundet priser for sin weekendbrunch, og gennem mange år har været en oplagt destination for dem, der elsker at kombinere en oplevelse på det hvide lærred med høj kvalitet på hvide tallerkener. I forlængelse med SULT finder du café Lille SULT ud mod Gothersgade, hvor du kan slukke både kaffetørst og kagecravings på farten.

Nordiske rødder med plads til livsnydere:

SULT er opkaldt efter Henning Carlsens spillefilm fra 1966 af samme navn. Filmen handler om en ung digters sult efter både mad og succes, og var den første co-produktion mellem Danmark, Norge og Sverige. Nu om dage kan man heldigvis gå både succesfuldt og mæt fra bordet i Cinemateket, men den nordiske ”connection” består. SULT har nemlig fokus på råvarer og retter fra Norden lavet fra bunden af kvalitetsråvarer med en stærk sans for sæsonernes skiften, økologi og livsnyderens appetit. Her er der plads til både burger, beder og brunch. Det perfekte sted til en ”dinner and a movie” eller det effektive forretningsmøde, hvor måltidsglæde er på dagsordenen.

Prisvindende brunchbuffet under genindspilning: 

Teamet hos SULT arbejder konstant på at udvikle og forbedre det bugnende brunchbord, og fra uge 8 arbejder vi på en genindspilning i restaurantens køkkenkulisse, hvor restauranten holder lukket. Glæd dig til repremiere 9. marts, hvor vi er tilbage med en "genindspilning" af det populære formiddagsmåltid..

Pssst! Café Lille SULT ud mod Gothersgade kører videre i vanlig stil under renoveringen af restauranten

Kontakt

Restaurant SULT

Vognmagergade 8 B 
1120 København K. 
Tlf.nr.: 33 74 34 17
sult-rest@meyers.dk

Åbningtider Café Lille SULT 

Mandag – fredag 09.00-22.00 
Lørdag kl. 10.45-22.00 
Søndag kl. 10.45-19.30 

Åbningtider Restaurant

Fra 17. februar arbejder vi på en genindspilning i restaurantens køkkenkulisse. Glæd dig til repremiere i marts, hvor restauranten igen åbner op og byder indenfor.