’Blancanieves’ – Snehvide møder Carmen i den bedste moderne stumfilm siden ’The Artist’

CINEMATEKET. Eventyrenes tid er ikke forbi – og Snehvide møder Carmen og giver Disney baghjul i Pablo Bergers perle ’Blancanieves’, som kan ses som Månedens Film i Cinemateket 16.-26. januar.

'Blancanieves'. Snehvide som tyrefægter. Instruktør Pablo Berger giver fanden i Disney. Hans sort-hvide – og stumme! – bearbejdning af Grimms eventyr er et visuelt kærestebrev til stumfilmens guldalder. Det er ikke set bedre siden Oscar-succesen ’The Artist’. Se den i Cinemateket 16.-26. januar.

Danske og internationale kritikere er enige. En sand filmskat er undfanget:

★★★★★★ ”En fortryllende film, der giver én lyst til at forsvinde ind i et univers af tango og smil” (Sidsel Runge Kristensen, cinemaonline.dk)

★★★★★★ ”Der er et stort kunstnerisk potentiale i moderne stumfilm. ’Blancanieves’ er et enestående eksempel på, hvad der sker, når man lader billeder og musik tale for sig selv. Det er nærmest magisk …” (Andreas Holck Høeg-Petersen, filmz.dk)

★★★★★ ”Mesterlig og herligt fabulerende gendigtning af det klassiske eventyr om Snehvide … En både sjov, underfundig, sørgelig, melodramatisk og i ordets allermest bogstaveligste forstand billedskøn fortælling” (Louise Kidde Sauntved, Berlingske)

★★★★★ ”Snehvide fægter med tyre i sprudlende stumfilmversion af Grimm-eventyret, hvor stedmoren er ren dominatrix og dværgene milevidt fra Disneys milde gnomer. (Henrik Østergaard, Filmmagasinet Ekko)

”Her mødes poesien fra Murnau, den dystre ekspressionisme fra ´Dr. Calegaris kabinet´ krydret med anstrøg af Chaplinsk satire der gør filmen til et velgjort magisk møde i sort og hvidt.” (Dorte Winkler & Nicolai Eskesen, Filmforbindelsen)

★★★★★ (fem ud af fem stjerner)”Oplev Snehvide som talentfuld tyrefægter i denne vidunderligt uhyggelige og erotiske stumfilmperle … En ægte filmskat” (Peter Bradshaw, The Guardian)

”Vittigt, sindrigt og bevægende blandes Grimms eventyr om Snehvide med historien om Carmen” (Philip French, The Observer)

”’The Artist’ vandt en Oscar … men Pablo Bergers ’Blancanieves’ er den reneste, dristigste genopfindelse af stumfilm endnu” (Farran Smith Nehme, New York Post)