FILM-X Studie 6

FILM-X Studie 6 Trickfilm er et helt nyt studie beliggende i Cinematekets underetage, hvor alt kan ske i og omkring den magiske kasse – det er kun fantasien, der sætter grænser.

Studie 6: Trickfilmstudiet

Hvad skete der lige der? Hvor mange mennesker kan der egentlig være i en lille kasse? Hvem går ned og hvem kommer op? En transportkasse er glemt i containeren – hvad mon den indeholder?


Alt kan ske i og omkring den magiske kasse – det er kun fantasien, der sætter grænser. Kom ned og prøv vores nye studie 6 og skab de mest utrolige og skøre fortællinger med tryllerier og tricks.

Studiet er meget enkelt at betjene, og der opnås hurtigt et forrygende resultat. I kan tage filmen med hjem, som den er, men hvis I vil pynte yderligere på historien og stramme fortællingen op, kan I lægge musik og lydeffekter på, inden den skal vises i hjemmebiografen.

Hvem kan bruge det?
Studie 6 er åbent for alle og helt gratis i perioder, hvor der ikke er bookede forløb. Der er plads til alle. Desuden indgår studie 6 i tilbuddet sammen med studie 5 og 7 til private arrangementer, firmaer, skoler og institutioner. 

Studiet kan bruges til mange formål: 
Som underholdning – ganske enkelt.
Som en øvelse i at samarbejde, lytte til hinanden og gå med på hinandens ideer.

God fornøjelse!

Praktisk information

NB: FILM-X er p.t. lukket pga. corona-restriktioner.

Bookede forløb med guide (børn)
Lørdag-søndag kl. 11-13 og 13:45-15:45.
Pris: 600 kr. (3-10 deltagere). 
Betaling via faktura senest 14 dage i forvejen.
Aflysninger eller ændringer af deltagerantal kan ske uden beregning indtil 14 dage før besøget, herefter er bookingen bindende. Book her.

Ikke-bookede forløb med guide
Lørdag-søndag kl. 11:00-13:45.
Pris: Gratis.
Bookede forløb prioriteres.

Forløb uden guide 
Hele Cinematekets åbningstid.
Pris: Gratis. 
Bookede forløb og øvrige betalte arrangementer prioriteres.

Bookede forløb for andre grupper
Teambuilding i FILM-X
Polterabend i FILM-X
Skoler og andre institutioner kontakt Film-X@dfi.dk