'Camp X-Ray' - Kristen Stewart i ny rolle

FORPREMIERE på ny film med Kristen Stewart – sen den i Cinemateket fredag den 9. januar kl. 19.00.

Kom til forpremiere på dramaet 'Camp X-Ray' med Kristen Stewart i hovedrollen som en ung soldat, der udstationeres på Guantánamo-basen og må erkende, at kampen mod terror ikke er sort/hvid. Fredag den 9. januar kl. 19.00.

Twilight-stjernen (som desuden har medvirket i ’Into the Wild’ og ’On the Road’) ”yder sin nok fornemste præstation til dato,” skriver The Hollywood Reporter.

Over for Stewart spiller iranske Payman Maadi (der bl.a. spillede Nader i Oscar-vinderen 'Nader og Simin – en separation'). 'Camp X-Ray' fik en flot modtagelse ved premieren på filmfestivalen i Sundance.

Tid: Fredag den 9. januar kl. 19.00.
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: online eller på tlf. 33 74 34 12