GoodPlanet 17.-18. december: Fokus på Afrikas klimaproblemer, koncert med Salif Keita og afslutning med Yann Arthus-Bertrand

I afsluttende del af GoodPlanets omfattende film- og debat-program om klodens tilstand kan du bl.a. komme til gratis koncert med den malinesiske World Music-stjerne Salif Keita. Mød desuden instruktøren bag filmen ‘Antarctica Challenge’ og vær med, når luftfotografen og aktivisten Yann Arthus-Bertrand takker af før sidste visning af ’Home’. Fri éntre til alle film og arrangementer.

Program torsdag den 17. december – koncert med Salif Keita og fokus på Afrika

13:00- 17:00 ’The Cathedral Forest’, ‘The Need for Biodiversity’ og ’A Future, for Which Price?’

Tre film om Afrika og artsrigdommens kollaps. Bliv klogere på kontinentet, som vil få større betydning efterhånden som klimakatastrofen vokser.

18:00 LUKKET ARRANGEMENT: Malis præsident Amadou Toumani Touré taler om klimaforandringerne, der er ikke teoretiske, men udsætter Malis befolkning for hårde betingelser.

21:00: Koncert med verdensstjernen Salif Keita. Dørene åbnes kl. 20.00. Fri entre – begrænset antal pladser.

Salif Keita er en af Afrikas mest berømte sangere. Han kaldes for Afrikas gyldne stemme, og er faktisk efterkommer af Malis grundlæggere. Salif Keita spiller sammen med sit seksmandsorkester i Filmhusets Restaurant SULT fra klokken 21:00 til 23:00. Der er ikke mulighed for at reservere billetter, og der er begrænset antal pladser, så kom i god tid. Dørene åbnes kl. 20:00. Indgang fra Gothersgade 55.

Program fredag den 18. december – alternativ energi og fokus på Antarktis

13:00: ‘Fuel’

’Fuel’ er instruktøren Josh Tickell personlige fortælling om alternativ energi. Olie er ikke længere en energiløsning, det er et energiproblem. Både brugen og anskaffelsen af olie trækker store veksler på miljøet, og efterlader en nærmest uoverskuelig regning. ’Fuel’ er et ærligt værk, som ikke dæmoniser hverken forbrugerne eller producenterne, men som via klare synspunkter giver løsningsforslag, som vi kan implementere allerede i dag.

15:00: ’Waste, the Nuclear Nightmare’

Atomkraft er stadig et fy-ord i dansk politik. Tilhængere har beviser for, at atomenergi er ren, styrbar og sikker. Modstandere har historien på deres side. Det største stridspunkt ligger i atomaffaldet. Frygten styrer debatten, hvilket gør denne dokumentarfilm befriende imødekommende. Der tages et nøgternt blik på atomkraft, og tilhængere og modstandere kan mødes til debat.

17:00: ‘Antarctica Challenge’ – mød instruktøren

Klimaforandringens epicenter er Antarktis. Efterhånden som isen smelter stiger vandniveauet. Konsekvenserne kan mærkes overalt. Denne dokumentar følger en gruppe videnskabsmænd på Antarktis, hvor de i uhyre frostgrader kæmper i klimaets navn.  Instruktøren vil være til stede.

20:00: GoodPlanet afslutning med ’Home’ og Yann Arthus-Bertrand

Vi slutter 10 forrygende dage med Yann Arthus-Bertrands egen film ’Home’. ”Vi lever i bemærkelsesværdige tider. Videnskabsmænd fortæller os, at vi har ti år til at ændre vores livsstil, for ikke at udtømme vores naturressourcer. Indsatsten er høj for os, og for vores børn. Vi skal ændre vores adfærd, og vi skal gøre en aktiv indsats. ’Home’ er lavet for at mobilisere verden, og for at få budskabet igennem: Tag aktiv del i planetens frelse.” Yann Arthus-Bertrand.

Cinemateket og GoodPlanet sætter fokus på de voksende miljøproblemer som truer klodens fremtid. Gennem film, debatter og nyttige indspark dukker både nye spørgsmål og innovative løsninger frem. Kom ind i varmen, og vær med til at skrue op for miljødebatten i biograferne - eller over en kop kaffe i Asta Bar, som i hele perioden vil være bemandet af repræsentanter fra GoodPlanet.

Hver dag kl. 10.00 viser Cinemateket og GoodPlanet luftfotografen og aktivisten Yann Arthus-Bertrands store klima-projekt '6 Billion Others', Climate Voices'. 600 øjenåbnende mini-interviews med mennesker, der i hverdagen lider på grund af de store miljøændringer.

Læs mere om GoodPlanets program i Cinemateket.

Samt på goodplanet.org.