Instruktør Lars Movin introducerer Captain Beefheart og The Magic Band i Cinemateket


Forfatter og instruktør Lars Movin har netop færdigklippet sit videonotat 'I Don't Even Have a Boat - Calling the Captain' fra den legendariske sanger Captain Beefhearts hjemstavn Trinidad i Californien. Movin fortæller tirsdag den 23. maj kl. 19:00 om sin film og lægger op til et helt program om Captain Beefheart og hans stadigt turnerende Magic Band.
I maj måned tager The Magic Band på en Europaturne, der dog desværre ikke bringer dem til Danmark. Vi hylder gruppen - og kaptajnen selv - med tre film, der på hver sin måde lader os komme tæt på Captain Beefheart og The Magic Band.
Foruden Lars Movins sprit nye film kan man opleve mesterfotografen Anton Corbijns eksperimentalkortfilm om Beefheart 'Some YoYo Stuff' fra 1993 samt se Elaine Shepherds dokumentarfilm om gendannelsen af the Magic Band fra forrige år.
Captain Beefheart & The Magic BandMed albums som "Strictly Personal", "Trout Mask Replica" og "Lick My Decals Off" opdyrkede Captain Beefheart & The Magic Band fra slutningen af 60'erne en musikalsk udtryksform, der var helt igennem kompromisløs. The Magic Band miksede free jazz, delta blues, klassiske toner og rock 'n' roll til en supersonisk cocktail, der mildest talt var "Strictly Personal", og som siden har inspireret grænsesøgende musikere verden over.
Læs mere på Captain Beefheart & The Magic Band
Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412.