Julie Delpy – meget mere end Céline

ALSIDIG. Gennem 11 film tegner Cinemateket et fuldtonet portræt af franske Julie Delpy, som en både alsidig skuespiller og filmmager.

De fleste kender Julie Delpy for rollen som den underskønne Céline i Richard Linklaters ’Before’-trilogi - tre film, vi har spejlet os i og udviklet os sammen med over flere årtier.
 
Cinemateket viser hele trilogien i december og januar – som enkeltvisninger, men også som samlet værk med middag i Restaurant SULT lørdag den 4. januar kl. 14.30.
 
Julie Delpy er dog meget mere end Céline-figuren. Hun har spillet med hos en perlerække af store auteurs – Godard, Jarmusch, Carax og Kielslowski – og har også instrueret sine egne film, der alle vidner om en nysgerrig og ambitiøs tilgang til filmmediet.

Serien indeholder to danmarkspremiere. De to Delpy-instruerede film ’The Countess’ og ’Skylab’.

Tid: Søndag 8. december til onsdag 29. januar
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: Online eller på tlf. 33 74 34 12