MIX anbefaler deres favoritter

MIX Copenhagen er en af Danmarks ældste filmfestivaler og for 34. gang byder de nu på et program, der undersøger alle afkroge af identiteter, seksualiteter og køn på mangfoldig og inkluderende vis. Er du i tvivl om, hvor du skal starte i det indholdsrige program? MIX Copenhagens programchef Gintaras Vagelas og programredaktør Andrea Coloma giver her deres insider-guide til festivalen.

Hvad har været vigtigt når I har udvalgt film I år?

Vi lægger altid vægt på filmkvalitet og repræsentation. Vi bestræber os at finde de film, som vi synes giver en ægte og nuanceret fortælling af LGBTQ+ liv. Vi ved, at det ikke er altid pænt at se på, men hvis det er en gribende historie som har relevans til vores publikum, har den en god chance til at blive valgt. Når det er sagt, prøver vi at undgå decideret følelsesporno og klicheer. Vi prøver at huske at favne bredt for at tage mange af de små fortællinger med, som ellers ikke er repræsenteret i mainstream.

MIX anbefaler

MIX har film til enhver anledning. Her er MIX-teamets anbefalinger til forskellige situationer – og forskellige filmsmage: 

For de nysgerrige
For alle dem der altid søger noget nyt og spændende har vi ’This Is Not Berlin’. Filmen følger unge Carlos, som finder sig i Mexico Citys queer og post-punk undergrunds-nattelivsscenen i 1986. Filmen var nomineret til Sundance Grand Jury Prize og er intens og underholdende.
’This Is Not Berlin’ vises fredag den 1. November kl. 21.30

For dem som skal på date
Vi har mange film som er perfekte til dates, men vi vælger at fremhæve ’Fucking Åmål’.  Hvis hverken du eller din date har set filmen før, kan I glæde jer til en banebrydende lesbisk ungdomsfilm. Hvis I har set den, vil I nok give os ret i, at det er en klassiker som godt kan ses igen!
’Fucking Åmål’ vises søndag den 3. november kl. 21.30

For dem med hang til spænding
Black Heart er en spændingsfilm fyldt med sort humor, der er så karakteristisk for skuespillerinde Naty Menstrual. Derudover er hun den første transkvindelige forfatter udgivet i Argentina. Instruktøren Juan Manuel Ribelli kommer på besøg d. 3. november. 
’Black Heart’ m. instruktørbesøg vises søndag den 3. november kl. 18.45

MIX-teamets favoritter

’Lemebel’
Filmen fortæller historien om en modig kunstner, som formåede at sætte fokus på homoseksualiteten og menneskerettigheder ved brug af sin krop som en form for kunstværk. Filmen giver en sjælden mulighed for at vidne de stærke performances leveret tilbage i 80’erne.
’Lemebel’ blev vist i mandags den 28. oktober kl. 19.00

’I Remember The Crows’
En varm og intim fortælling som inviterer publikum at dele en søvnløs nat fyldt med spændende historier i selskab med Julia Katharine. Et ærligt og dybt personligt skriftemål fra en fascinerende kvinde.
’I Remember The Crows’ vises fredag 1. november kl. 18.45

’The Blond One’
Filminstruktøren Marco Berger er et geni, når det handler om at gengive det intime i mandlige relationer - længsel, tvivl, og begær. Filmen er rørende og gribende på trods af sin enkelhed. En must-see! 
’The Blond One’ vises fredag den 1. november kl. 21.45

MIX: Halloween

Halloween-aften er den perfekte anledning til at samles om uhyggelige film. Så hvorfor ikke gøre det sammen med os? I år tilbyder vi et program ‘A Night with Monsters’, hvor vi viser tre queer gyserfilm. Vi starter med ’Thelma’, et anderledes, overnaturligt bud på coming-of-age-genren efterfulgt af en queer gyserklassiker, også kendt som den mest bøssede gyserfilm nogensinde, ’A Nightmare on Elm Street 2: Freddy’s Revenge’. Halloween-temaet slutter af med ’Bit’, som er en moderne vampyrfilm. Køb to billetter til film fra “A Night with Monsters”-programmet og få den tredje gratis.
A Night with Monsters torsdag den 31. oktober
16.30: 'Thelma'
19.30: ’A Nightmare on Elm Street 2: Freddy’s Revenge’
21.30: ’Bit’