Opera på det store lærred

NÅR MUSIK SKAL SES! Operaens kombination af musik og drama har altid fascineret filminstruktører. I august kan du opleve fire af de største operaer i Cinemateket – nogle i ganske alternative udgaver, og ’Tryllefløjten’ med introduktion af operaekspert Jakob Levinsen.

Siden stumfilmens begyndelse har filminstruktører verden over ladet sig fascinere af operaens unikke kombination af musik og drama. I august fokuserer Cinemateket på de operafilm, der har deres helt egen kunstneriske identitet, og ikke blot kopierer forlæggene.

Jakob Levinsen introducerer Tryllefløjten – en visuel energiudladning

I Kenneth Branaghs ’Tryllefløjten’ er historien flyttet fra originalversionens tidløse fantasiunivers til 1. verdenskrigs skyttegrave. En virtuos storfilm, der i erindring om 100-året for udbruddet af 1. verdenskrig, introduceres af forfatter, journalist og operaekspert Jakob Levinsen lørdag 23. august.

Carmen på stammesprog

Alle kender ’Carmen’, Bizets udødelige opera fra 1875. Men hvad sker der, hvis man lader Carmen synge på stammesproget xhosa og omplanter handlingen fra spanske Sevilla til den fattige bydel Khayelitsha uden for Cape Town? Den britiske instruktør Mark Dornford-May gjorde forsøget i 2005. Se eller gense denne udsædvanlige operafilm, der blev belønnet med en Guldbjørn i Berlin.

Opera er ikke kun får ørerne, men skal ses – i biografen.

Film i serien

  • Tryllefløjten’: Lørdag 23/8 kl. 16.00 (med introduktion).
  • Tosca’: Søndag 17/8 kl. 16.30.
  • Carmen’: Søndag 10/8 kl. 16.30 og torsdag 21/8 kl. 21.30.
  • Otello’:Søndag 17/8 kl. 14.00 og søndag 31/8 kl. 16.30.

Tid: August 2014
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K.
Billetbestilling: online på www.cinemateket.dk eller på telefon 3374 3412.