Populært loge-arrangement

I anledning af Arkitekturens Dag den 1.oktober bliver dørene åbnet hos Frimurerordens grandiose bygning på Blegdamsvej med efterfølgende Peter Greenaway film. Arrangementet er nu udsolgt, men der bliver mulighed for at se filmen i Cinemateket samme dag kl. 12.30.

I anledning af Arkitekturens Dag den 1. oktober, har Frimuerlogen venligst åbnet dørene til det smukke interiør i den grandiøse bygning på Blegdamsvej. Efter en rundtur vises Peter Greenaways spillefilm ’Arkitektens mave’.

Arrangementet er desværre udsolgt, men som et plaster på såret kan folk ganske gratis komme ind og se den fascinerende 'Arkitektens mave' klokken 12.00 i Cinemateket. Filmen handler om den amerikanske arkitekt Stourley Kracklite (Brian Dennehy), der er i Rom for at lede en udstilling om sit store forbillede, den klassicistiske franske arkitekt Étienne-Louis Boullée (1728-99).

Fakta

 

Udstillingen er slået stort op, og Kracklite og hans meget yngre kone feteres af de lokale pengefolk. Men efterhånden som arbejdet skrider frem, begynder Kracklites tilværelse at smuldre: han bliver ramt af mavesmerter, mistænker sin kone for at ville forgive ham, og langsomt mister han også kontrollen med udstillingen. Rom er den ultimative location for historien om den klassiske symmetriske arkitektur, der spejler sig over sin midterakse. Og Greenaway overfører behændigt den visuelle symbolik til filmens handling om arkitekten, der spejler sig i sit store idol og dermed ender med at tabe sin egen tilværelse på gulvet.