A Syrian Love Story – ufiltreret vidnesbyrd om krigens menneskelige omkostninger

MÅNEDENS DOKUMENTAR i Cinemateket. 'A Syrian Love Story' er et indfølt og højaktuelt portræt af en syrisk flygtningefamilie, der trodser traumer og selvbebrejdelser i kampen for at blive sammen. Se den fra i dag og frem til 13. januar - og tag en gæst med gratis.

Den britiske dokumentar 'A Syrian Love Story' fokuserer i et direkte, ufiltreret billedsprog på en flygtningefamilies følelsesmæssige rejse og mentale tilstand. Her er ingen musik og meget lidt historisk kontekst – den krig, familien flygter fra, ses især i personernes blikke og indbyrdes diskussioner. 

Instruktør Sean McAllister har fulgt familien gennem fire år. Den politisk aktive Amer mødte den fem år yngre Raghda i et syrisk fængsel i 90’erne. Der var hul i muren imellem to celler, de faldt i snak – og mødtes igen uden for murene. Senere blev de gift og fik børn. Da borgerkrigen bryder ud i 2011, sendes Raghda i fængsel igen. Da hun kommer ud, flygter familien til en palæstinensisk flygtningelejr i Syrien. Så fængsles Sean McAllister imidlertid i fem dage, og familien må helt forlade landet på grund af dens forhold til ham. De rejser først til Libanon, senere Frankrig.

'A Syrian Love Story' er en stærk fortælling om en familie, der trodser traumer og selvbebrejdelser i kampen for at blive sammen. En film om de menneskelige omkostninger krig fører med sig.

Tag en gæst med gratis

Tag en gæst med til filmen ganske gratis. Det er en film til tiden - og en, der lægger op til diskussion. Rabatten indløses, når du henter billetter i Cinematekets billetsalg.

'A Syrian Love Story' vises i Cinemateket 7.-13. januar.

Anmelderne skriver

★★★★★ ”En af sidste års bedste film … Kærlighedshistorien er, som en symbolsk spejling af Syriens politiske situation, hjerteskærende og eftertænksom i al sin kompleksitet.” – Nicki Jensen, Moovy

★★★★★ ”Formår at give et rørende tragisk blik på borgerkrigens betydning for kærlighed og familier i den største humanitære krise i nyere tid.” – Frederik Kristensen, Nosferatu

★★★★★ ”Råt for usødet” – Line Gren, Cinemaonline

★★★★★ ”En hjerteskærende kærlighedshistorie om to mennesker, der kæmper for samme sag, men hvis parforhold kommer på umenneskelige prøver på grund af de urimelige livsvilkår.” – CPHCulture

★★★★★ ”A Syrian Love Story har sat et virkeligt ansigt på den krise, så mange gerne vil glemme; men disse ansigter glemmer man ikke.” - Ditte Fiil Ravn, Ordet

★★★★ ”Et ufiltreret vidnesbyrd om en af de helt store menneskelige katastrofer i nyere tid” – Niels Roe, Cinemazone

★★★★ ”Et fragment af den store fortælling, som sjældent kommer til syne i de journalistiske mediers dækning.” – Lasse Martin Jørgensen, Filmz

Tid: 7.-13. januar
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K
Billetbestilling: Cinemateket.dk og tlf. +45 3374 3400