Zappa

Bille Augusts ungdomsfilmklassiker med forlæg af Bjarne Reuter udspiller sig i Brønshøj omkring 1960. Hovedpersonerne er tre drenge i 15-års-alderen.

Bjørn, Mulle og Sten går i samme klasse, men er forskellige, kommer fra vidt forskellige miljøer og repræsenterer således et tværsnit af det klassedelte samfund i en brydningstid midt i det 20. århundrede. Den intelligente, men spolerede og følelseskolde Sten lokker de to kammerater ud i kriminalitet, som eskalerer i voldelige handlinger. Og da Bjørn og Mulle omsider gør oprør mod ham, bliver det skæbnesvangert på flere niveauer. Filmen rammer formfuldendt en tone mellem alvor, humor og melankoli, der på samme tid ”varmer om hjertet og kilder smilebåndet”, som Morten Piil så udtryksfuldt skriver i Gyldendals Filmguide.

Forslag til formidling
Lav samarbejde med folkeskoler eller gymnasier - eller inviter dit lokale bibliotek til at fortælle om filmens romanforlæg.

INSTRUKTØR: BILLE AUGUST. DANMARK 1983. DCP FARVE. 101 MIN. DANSK TALE. TILLADT OVER 11 ÅR. MED ADAM TØNSBERG, MORTEN HOFF, PETER REICHHARDT, LONE LINDORFF, ARNE HANSEN, SOLBJØRG HØJFELDT.

Kontakt

Morten Tang
Presse- og redaktionsmedarbejder
Tlf. +45 2214 8940
mortent@dfi.dk

Hent film-stills