Årtier før nogen så meget som havde hvisket ordet ”Hogwarts”, skrev Ursula K. Le Guin om troldmandsskoler og magi i sin klassiske fantasy-serie om Jordhavet – og blændede desuden science fiction…
Årtier før nogen så meget som havde hvisket ordet ”Hogwarts”, skrev Ursula K. Le Guin om troldmandsskoler og magi i sin klassiske fantasy-serie om Jordhavet – og blændede desuden science fiction-verdenen med værker som ‘The Left Hand of Darkness’ og ’The Dispossessed’.
Amerikanske Le Guin (1929-2018) holdt sig trodsigt på kanten af ’fine’ litteraturkredse, indtil hendes værks indiskutable mesterklasse (også rent stilistisk) tvang også dem til at favne den fantastiske litteratur. Senere endnu er hendes ’bæreposeteori’ og andre feministisk-økologiske essays om køn og klima blevet reaktualiseret af fortalere og af selve den historiske udvikling.
Hendes fascinerende historie blev for første gang indfanget på film i denne dybt fascinerende dokumentarfilm af Arwen Curry, der forinden havde fulgt Le Guin med sit kamera over en tiårig periode.
I ’Worlds of Ursula K. Le Guin’ fortæller den banebrydende forfatters sin historie med egne ord, gavmildt suppleret med animation og kommentarer fra litterære koryfæer som Margaret Atwood, Neil Gaiman, David Mitchell og Michael Chabon.
En betagende rejse gennem den afdøde forfatters karriere og hendes verdener, både ægte og fantastisk.
Cast: Margaret Atwood, Michael Chabon, Neil Gaiman
Director: Arwen Curry
USA, 2018
ProRes File, 68 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år