I det vilde Vesten

James W. Horne, 1937

Gøg og Gokke i en af deres bedste spillefilm – som vi tilmed ikke har vist i mange år. Lær, hvordan man tørrer tøj med en gennemblødt Gokke ved hjælp af træplanker og et æsel, og se komikerparret udføre den pardans, de også arbejder på i den nye spillefilm ‘Gøg og Gokke’, med smittende varme og nonchalance.

Vores to antihelte har fået til opgave at overlevere skødet på en guldmine til den yndige Mary Roberts (spillet af Rosina Lawrence), men de bliver narret til at overdrage det til en lumsk varieté-sangerinde (Sharon Lynne), der står i ledtog med saloon-ejeren Mickey Finn, spillet af den kronisk sjove James Finlayson.
”Jeg tror, vi har givet det skøde til den forkerte kvinde. Det er den første bommert, vi har lavet siden den fyr solgte os Brooklyn Bridge,” som Gøg konstaterer i et lyst øjeblik.

Gokke forsøger sig undervejs med at indynde sig ved at en kvindelig diligence-passager ved at tale om julevejret (om fire måneder), og til det modne publikum er der fine sproglige indforståetheder. Fx kan det gavne at vide, at ‘Mickey Finn’ var 1920’er-slang for en drink tilsat bedøvelsesmiddel!


Appearances: Stan Laurel, Oliver Hardy, Sharon Lynn
Original title: Way Out West
Director: James W. Horne
USA, 1937
DCP, 65 min.
Engelsk dialog

Dates

Films in this series – Gøg & Gokke

Current films in Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>