Førsteelskeren Poul Reichhardt er atypisk castet som den tvivlsomme hovedrolle i et uigennemskueligt plot, der udfolder sig som en kinesisk æske af hemmeligheder, mystiske motiver og fatale…
Førsteelskeren Poul Reichhardt er atypisk castet som den tvivlsomme hovedrolle i et uigennemskueligt plot, der udfolder sig som en kinesisk æske af hemmeligheder, mystiske motiver og fatale tilfældigheder. Max (Reichhardt) bor sammen med sin voldsomt jaloux kone, Grete. Gretes værste mareridt bliver til virkelighed, da en kvinde findes myrdet, og der er tegn på, at Max kendte afdøde. Instruktør Torben Anton Svendsen forbindes i dag mest med ’Mød mig på Cassiopeia’, men i denne elegante film noir forvandler han Københavns solrige gader til et anderledes dystert landskab. Den sidste scene, hvor et afgørende telefonopkald foretages præcis to minutter for sent, er en tour de force i accelereret spænding, der fører til den ultimative film noir-morale: at man aldrig kan undslippe sin skæbne.
Cast: Poul Reichhardt, Grethe Thordahl, Astrid Villaume, Gunnar Lauring, Louis Miehe- Renard, Erik Mørk, Johannes Meyer, Jeanne Darville
Director: Torben Anton Svendsen
Danmark, 1952
DCP, 102 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år