Running on Empty

Sidney Lumet, 1988

River Phoenix kan her opleves i en sine helt store stjernepræstationer, for hvilken han helt fortjent blev nomineret til både en Golden Globe og en Oscar. Phoenix’ Danny Pope er den ældste søn i en lille amerikansk familie, der – for gud ved hvilken gang – netop har rykket teltpælene op og er flyttet til nye lokaliteter. Familien Pope er under FBI-anklage, fordi forældrene engang satte ild til et våbenlager som en protest mod Vietnamkrigen.

Det påvirker selvsagt hverdagen, også for 17-årige Danny og hans lillebror. I de nye omgivelser hedder Danny Michael og har lært sig andre usandheder om sin fortid og familie. Men hemmelighedsfuldheden og de manglende personlige papirer sætter en kæp i hjulet for Dannys udvikling: Han er vanvittig musikalsk, spiller klassisk klaver som en drøm og forelsker sig tilmed i den handlekraftige Lorna – men det er ikke nemt at begå sig, når man ikke helt må være den, men er.

Budskaberne og følelserne brænder i hvert fald klart og tydeligt igennem, ikke mindst på grund af River Phoenix' magnifikke præstation – der sætter krop og psyke på en teenager fuld af talent og kærlighed, men også frustrationens helt store rutsjeture. Dannys store musikalske begavelse, som han angivelig har opøvet blot ved at sidde ved de lydløse tangenter i skiftende hjem, formidles dybt imponerende af Phoenix selv. Han spiller selv samtlige og meget krævende klassiske klaverstykker. Filmet primært i New York.


Appearances: River Phoenix, Christine Lahti, Judd Hirsch, Martha Plimpton
Director: Sidney Lumet
USA, 1988
35mm, 116 min.
Svenske/finske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Dates

Films in this series – Sidney Lumet

Current films in Cinemateket