Se eller gense den skønne danske klassiker ’Mød mig på Cassiopeia’ fra 1951.
Denne gang har du mulighed for at synge med på de mange kendte sange fra filmen, som f.eks. ’Musens sang’, ’Den allersidste dans’, ’Alene med en yndig pige’ og mange flere.
Gør det i selskab med Johanna Fridell, der denne aften vil kaste sig over den danske sangskat og med sin svenske varme og charme støttende vil synge for. Der er ingen krav til de store tenorer eller mezzosopraner. Bare kom og vær med – syng eller ikke. Gør som du vil. Det bliver en hyldest til de gode sange fra filmen, som vil danne rammen om vores aften sammen i Cinemateket.
Karina de Freitas Olsen, programmedarbejder / Cinemateket
Director: Torben Anton Svendsen
Komponisten John Berger (Hans Kurt) savner inspiration til at få sin operette færdig til tiden og synes tillige, at sin kone, operettestjernen Irene (Lily Broberg), er begyndt at se lidt for meget til en flot ung flyverløjtnant (Poul Reichhardt). Musikkens muse Polyhymnia (Bodil Kjer) stiger ned fra Olympen for at hjælpe. Tingene kompliceres, da hun forelsker sig i flyveren og bliver så glad for den jordiske tilværelse, at hendes far, Zeus (Johannes Meyer), selv må ned og hente hende hjem. Ved lidt muse-trylleri får John Berger dog skrevet alle tiders operette og finder derigennem atter sammen med konen.
Appearances: Bodil Kjer, Lily Broberg, Hans Kurt, Poul Reichhardt
Danmark, 1951
DCP, 101 min.
Dansk tale
Tilladt for alle