Musik i Mørket #16: The White Stripes - Elephant. LP-talk og lyttesession med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch. Søndag 16. oktober kl. 14.00. Samlet varighed ca. 2 timer.
Velkommen til sekstenende runde af Musik i Mørket, Cinematekets lyttebiograf, hvor rockkritikerne Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch gennemgår et centralt album (nogen gange hele to!) fra den rytmiske musiks kanon og fortæller anekdoter m.m. om værkets tilblivelse en i timelang, illustreret samtale. Herefter afspilles albummet i sin fulde længe – uden pauser og med så god lyd, som vi overhovedet kan fremtrylle – i komplet mørke i salen. Det er bare at læne sig tilbage, lad toner og indtryk gøre arbejdet og suge det hele ind.
Detroit-duoen The White Stripes, der slog igennem med garagealbummet ’White Blood Cells’ (2001), men som for alvor satte sit aftryk på rockfirmamentet med mastodontskiven ’Elephant’ (2003) er dagens omdrejningspunkt. Lynggaard og Queitsch introducerer dem således:
”Den såkaldte garage rock revival i starten af årtusindet var et vitalt og tiltrængt opgør med postrocken. Det var en benhård tilbage-til-rødderne æstetik, der prægede foretagendet, ikke mindst duoen The White Stripes, bestående af guitarist og sanger Jack White og ægtefællen Meg White på trommer. Over seks albums og et hav af koncerter gjorde duoen rockmusikken vital og nervepirrende igen, også selvom ægteskabet ikke holdt. Hovedværket er gruppens fjerde album, ’Elephant’ fra 2003, der overlegent demonstrerer hvor meget man egentlig kan få ud af en flænsende spade, primale tønder og en sanger af guds nåde. Nå ja, og så en røvfuld fuldfede sange.”
Der er en iskold luksusøl (eller vand) med på billetten, som kan nydes i salen undervejs.
Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
Director: Jack White
Den såkaldte garage rock revival i starten af årtusindet var et vitalt og tiltrængt opgør med postrocken. Det var en benhård tilbage-til-rødderne æstetik, der prægede foretagendet, ikke mindst duoen The White Stripes, bestående af guitarist og sanger Jack White og ægtefællen Meg White på trommer. Over seks albums og et hav af koncerter gjorde duoen rockmusikken vital og nervepirrende igen, også selvom ægteskabet ikke holdt. Hovedværket er gruppens fjerde album, ’Elephant’ fra 2003, der overlegent demonstrerer hvor meget man egentlig kan få ud af en flænsende spade, primale tønder og en sanger af guds nåde. Nå ja, og så en røvfuld fuldfede sange.
Appearances: The White Stripes
USA, 2003
Kendes ikke, 50 min.
Engelsk sang
Tilladt for alle