Bag om livet som luder - mød Michael Glawogger

DEBAT. Den østrigske instruktør Michael Glawogger introducerer og diskuterer sin dokumentarfilm 'Whore's Glory', der sætter fokus på prostitution i den tredje verden, med publikum fredag den 24. august.

WhoresGloryArr

Religion er ifølge Michael Glawogger 'Guds største straf over mennesket', og det får man til dels bekræftet i hans seneste dokumentarfilm 'Whore's Glory'.

Filmen er sidste del af Glawoggers fremragende globaliseringstrilogi - efter 'Megacities' og 'Workingman's Death'. 'Whore's Glory' sætter fokus på prostitution i tre forskellige lande med tre forskellige religiøse kulturer: Thailand (buddhisme), Bangladesh (islam) og Mexico (katolicisme).

I fantastiske billeder går Glawogger tæt på kvinderne og deres kunder. Filmen har skabt megen debat, da den østrigske instruktør ikke fordømmer prostitution og ikke kun præsenterer de prostituerede som ofre eller alfonserne som kriminelle. Glawoggers film bekræfter ikke kun, hvad vi allerede tror, vi ved om prostitution i den 3. verden.

'Whore's Glory' er derimod et dybtgående indblik i verdens ældste profession. Glawogger introducerer og vil efter filmen diskutere filmen med publikum.

Tid: Fredag den 24. august kl. 18.30
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: Online og på tlf. 3374 3412

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412