Cinemateket

Program: 2 film, samlet tid 35 min. / anbefales fra 2 år.

Er Randall Dale Adams uskyldig? Errol Morris, en af de største nulevende dokumentarister og tidligere detektiv af profession, rejste i 1988 spørgsmålet. Og han besvarede det selv. Ikke alene ved at gennemhulle argumentationen for den livstidsdom, en desillusioneret Adams sad i Dallas og afsonede på 11. år. Han havde også en mistænkt: hovedvidnet mod Adams. Morris fik ham i tale. Og fik ham til at tilstå. Få dokumentarer har vakt så megen furore som denne klassiker, som vandt en Oscar og fortsat holder. Det kan godt være, at filmens dramatiske rekonstruktioner af den nat i 1976, da en politibetjent blev skudt og dræbt, er lovlig æstetiserede. Men Morris har blik for andet end lige spørgsmål om fakta. Roger Ebert formulerer det sådan: ”resultatet er en film, der er både dokumentar og drama, undersøgelse og drømmebillede”.

En ung Anthony Hopkins indtager en central birolle i Frank Piersons koldkrigsdrama. Forholdet mellem Øst og Vest er i forvejen langt under nulpunktet, da det britiske efterretningsvæsen får nys om, at russerne er ved at opstille missiler tæt ved den vesttyske grænse. Den pensionerede agent Fred Leiser (Christopher Jones) er den eneste mand, der er til rådighed - så han bliver sendt i aktion bag fjendens linjer.

En københavnsk forstad omkring 1960. Hovedpersonerne er tre drenge i 15-års-alderen: Bjørn, Mulle og Sten. Sten er den ledende dreng og lokker de andre ud i kriminalitet, men er selv et tragisk tilfælde med forfærdende kærlighedsløse familieforhold. Da Bjørn og Mulle omsider gør oprør mod ham, går det voldsomt til. "Bille August er antydningernes og hverdagsbilledernes mester," skrev Berlingske Tidenes Michael Blædel om filmen, om Morten Piil skriver i Gyldendals Filmguide, at "de første 1960'er-års fønbølgede Brønshøj-atmosfære rammes så usvigeligt sikkert, at det varmer om hjertet og kilder smilebåndet."

’Ravnekvarteret’ er den bedste svenske film gennem tiderne. "Og nej," siger Gunnar Rehlin, der bl.a. skriver for det engelske filmblad Screen International, "det er ikke blot en personlig vurdering, men resultatet af en afstemning blandt filmeksperter i magasinet Nöjesguiden i 1995. Og omdømmet holder vand. Bo Widerbergs film fra 1963 svæver fortsat højt over andre svenske film. Handlingen udspiller sig i Malmø i 1936 og handler om forfatterspiren Anders, der bor sammen med sin alkoholiserede far og hårdtarbejdende mor. Filmens sort/hvide billeder indfanger det fattige miljø med uovertruffen præcision, og det nyskabende billedsprog bringer os nærmere karaktererne, end de fleste andre film gør. At Widerberg desuden fik både Thommy Berggren (som Anders) og Keve Hjelm (som faren) til at levere deres livs roller, er med til at gøre ’Ravnekvarteret’ til en film, der føles lige så dugfrisk efter 50 år, som da den havde premiere," siger Gunnar Rehlin. NB: Den 11. februar vil den svenske filmforsker Mårten Blomkvist introducere Bo Widerbergs udødelige ’Ravnekvarteret’. Blomkvist er bl.a. forfatter til monografien ’Höggradigt jävla excentrisk: en biografi över Bo Widerberg’ (2011).

Måske den bedste spionfilm nogensinde. Sjældent er spionverdenen blevet beskrevet mere kynisk og uglamourøst - som en blanding af kedeligt funktionærarbejde, uendeligt bureaukrati og pludselig livsfare. Og sjældent har Richard Burton været bedre: Han leverer en af sine mest kontrollerede præstationer som den forbitrede britiske efterretningsmand Alec Leamas, der for at få ram på en gammel østtysk modstander foregiver, at han ønsker at hoppe af. Plottets styrke er, at det lader os vide lige så lidt som hovedpersonen om det komplicerede spils sande natur. Denne næsten eksistentielle uoverskuelighed - og Oswald Morris' sort/hvide fotogafering - gør filmen til et mørkt og kuldslået mesterværk.

Selv om han er på bryllupsrejse, påtager den mexicansk fødte kriminalbetjent Mike Vargas (Charlton Heston) sig at undersøge en bombeeksplosion ved grænsen mellem USA og Mexico. Hermed rager han uklar med den korrupte, lokale politiinspektør, Hank Quinlan (Welles). I forsøget på at sætte en stopper for Vargas laver Quinlan en aftale med gangsterbossen, Joe Grandi, om at dope Vargas' kone (Leigh), så hun kan arresteres for narkomisbrug. Dette fører til en af filmens mange rædselsvækkende scener. 'Politiets blinde øje' lever på sit formfuldendte billedsprog, intense nærbilleder, omhyggeligt komponerede scener og ekspressionistiske lyssætning. Berømt er åbningsscenen, optaget i én lang kamerabevægelse. Orson Welles er mesterlig i den udleverende rolle som det arrogante magtmenneske, Hank Quinlan.

"Intelligent, oprørende og vedkommende underholdning og fortalt i en ny pågående og billedstormende stil," skrev Niels Lind Larsen i Politiken om denne mesterlige filmatisering af le Carrés roman fra 2001. Justin Quayle (Ralph Fiennes) er ansat ved den britiske højkommission i Kenya, da han får at vide, at hans aktivist-kone (Rachel Weisz) er blevet myrdet. Men blev hun virkelig dræbt af sin sorte kollega og rejseledsager - og hvorfor?

"Så længe tyranni eksisterer, forbliver ’De forfulgte’ et uomgængeligt mesterværk. Filmen bør tjene som en del af overlevelses-pakken i ethvert samfund," siger redaktøren for det ansete filmtidsskrift Filmvilág, Gusztáv Schubert. I år 2000 blev Miklós Jancsós film udpeget af ungarske anmeldere til landets bedste nogensinde. Det er et fortættet psykologisk drama om fængselsledelsens jagt på en mystikomgærdet landevejsrøver og rebel blandt de indsatte i en fangelejr i 1860’erne - et strategisk spil om at finde svage led og skabe uhellige alliancer. Denne nervekrig er blevet set af over en million ungarske biografgængere ud af en befolkning på cirka 10 millioner. Og som Gusztáv Schubert udtrykker det: "Tilskuertallet kan ikke udelukkende tilskrives filmens allusioner til den kvalte opstand i 1956 eller Janscós kultstatus som filmskaber. Skakspillets psykologiske skønhed og suspense udgør en mere overbevisende forklaring på filmens succes. ’De forfulgte’ er i sidste ende et eksempel på, at det er muligt at gøre kunst populær hos masserne, hvis blot fortælletalentet er stort nok."