Björk: The Creative Universe of a Music Missionary - åbningsgalla, bar og DJ. Fri entré

Björk: The Creative Universe of a Music Missionary - åbningsgalla, bar og DJ. Fri entré
Fri entré

Björk: The Creative Universe of a Music Missionary

Björk: The Creative Universe of a Music Missionary
Instruktør: Hannes Rossacher
Björk er en af vor tids mest alsidige musikere. Og en af de mest farverige og flygtige. Den tyske doku-veteran Hannes Rossacher dykker ned bag facaden og undersøger poptroldens univers og hendes mange excentriske alter-egoer. Fra Island og de unge punk-dage over London og Paris til New York, hvor hun hyldes med en udstilling på MoMA. Et portræt af en yderst privat kunstner, der konstant formår at sætte nye musikalske og visuelle milepæle. DJ Thomas Knak vender efterfølgende plader i Asta Bar. Der er fri entré til filmen og overraskelser undervejs.
Medvirkende: Björk, Sjón m.fl
Tyskland, 2016
DCP, 52 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

I serien: Musikfilm Festival '17

Musikfilm Festival '17
Velkommen til den femte udgave af Musikfilm Festivalen, Danmarks eneste festival med specifikt fokus på musikfilm. Programmet er større end nogensinde, og byder på noget for enhver smag, hvad enten du er til rock, pop og folk, r&b, soul og hip hop, punk og metal eller jazz, country og klassisk musik.

Som altid er det spækket med både spritnye film og klassikere foruden lækkerbiskener fra arkiverne. 35 film i alt, plus en stribe særarrangementer, besøg og fester – samt det årligt tilbagevendende plademarked og Musikfilm Festivalens quiz, der styres under kyndig ledelse af dansk rockkritiks eminence, Klaus Lynggaard.

2017 er jubilæumsår for både punkens eksplosion og erobring af alverdens hitlister i 1977 og britpoppens indtog på rockfirmamentet i 1992. Dét fejrer vi med visninger af close-ups på giganter som Oasis, Blur og Pulp og et kig ind under læderjakken på The Clash. Og så mindes vi ikoner som Prince, Guy Clark og Leon Russell, som alle gik bort i det forgangne år – og er vilde i varmen over dem der i øvrigt pryder plakaten: U2, Johnny Cash, Buena Vista Social Club, Sparklehorse, Thor, Sting og Led Zeppelin for bare at nævne nogle stykker…

ÅBNING, BILLETTER, RABAT
Musikfilm Festival '17 åbner lørdag den 22. april med gallavisning af portrætfilmen 'Björk: The Creative Universe of a Music Missionary', som stiller skarpt på alle facetter af den islandske popprinsesse. Der er fri entré til de hurtige og overraskelser til de heldige. Frit lejde er der også til fredags-fyraftens-baren Fri Fredag!, hvor vi i samarbejde med Warner Music præsenterer 'Gorillaz: Demon Days Live' på tre lærreder på én gang.

Early Bird! Billetter til alle visninger kan købes til 60 kr. frem til 27. marts. Herefter er prisen 85 kr. Afhentning af bestilte billetter minimum tre dage før arrangementsstart.

God fornøjelse!

Morten Tang, programredaktør
cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?
kosmorama_kampagnebox290_gu

Kosmorama online

FILMFORSKNING. Det Danske Filminstitut står bag Danmarks ældste filmtidsskrift. Kosmorama udgives digitalt, og der er mulighed for at søge og læse i det omfattende bagkatalog online.

Dagens film

/Cinemateket

Børnebiffen 4-6 år, april

27.04.2017Cirkeline og musene laver en drage, de maler et ansigt på den, så den bliver rigtig flot. De sætter dragen op, men den mindste mus, Sofus, flyver væk, da dragesnoren knækker. Sofus møder en masse s...

Børnebiffen 5-7 år, april

27.04.2017Linnea elsker at besøge Blomkvist. Blomkvist har god tid, der vanker altid saftevand og kage, og så har han en dejlig bog med billeder af Claude Monets malerier. Men en bog med Monets kunst er slet...

'Drømme i København' - med introduktion

27.04.2017Lone er 16 år og kun lige ankommet til Hovedbanen, da hun kommer i kontakt med nogle tricktyve, og derfra går det kun én vej for den stakkels pige fra landet. Det offentlige system, der filmen igen...

Hedi

27.04.2017Dardenne-brødrene faldt for historien og har koproduceret, Majd Mastoura vandt Sølvbjørnen for bedste hovedrolle ved Berlin-festivalen, og i det hele taget er ‘Hedi’ en sjælden succeshistorie fra d...

Celebration at Big Sur

27.04.2017Mange har set filmene om Woodstock og Monterey, men de færreste har set portrættet af folk- og beat-festivalen i Big Sur 1969 – en intim tidslomme, der bl.a. indfanger Crosby, Stills, Nash & Young...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412