We're Still Here + Rumble - Rock ’n’ Roll og det oprindelige Amerika: Dobbeltvisning!

We're Still Here + Rumble - Rock ’n’ Roll og det oprindelige Amerika: Dobbeltvisning!
En af de indspilninger, Johnny Cash satte allermest pris på, var ’Bitter Tears’ – hans kontroversielle 1964-album om undertrykkelsen af de amerikanske indianere. Pladen placerede Cash i midten af en rasende diskussion om de indfødte folks rettigheder – med censurtrusler og blacklisting til følge. I 2014 blev den genindspillet af Kris Kristofferson, Steve Earle, Emmylou Harris m.fl. Få hele historien – og følg op med et af de vigtigste, ikke-fortalte kapitler i amerikansk rock, nemlig Sundance-vinderen ’Rumble’, der gennem et righoldigt materiale fortæller, hvordan indianernes musik influerede rhythm and blues og senere hele rockhistorien. Med bl.a. Link Wray, Jimi Hendrix, Charley Patton og Robbie Robertson i centrum – og stolte indianere, historikere, antropologer, Martin Scorsese, Iggy Pop, Wayne Kramer og David Fricke som kronvidner.

We're Still Here: Johnny Cash's Bitter Tears Revisited

We're Still Here: Johnny Cash's Bitter Tears Revisited
Instruktør: Antonino D'Ambrosio
En af Johnny Cashs mest skattede indspilninger var ’Bitter Tears’ – countrystjernens kontroversielle kollaboration med folkikonet Peter Lafarge fra 1964, om undertrykkelsen af de amerikanske indianere. Den stadig relativt ukendte plade placerede Cash i midten af en rasende diskussion om de indfødte folks rettigheder med censurtrusler og blacklisting til følge. Cash stod fast på sin beslutning om at støtte indianerne, og 50 år efter tilblivelsen blev det på én gang sensible og omdiskuterede værk genindspillet af en supergruppe bestående af bl.a. Kris Kristofferson, Steve Earle, Emmylou Harris og Gillian Welch. Få hele historien i denne lille perle af en film, som Jim Jarmusch har beskrevet som ”en helt fantastisk rejse”.
Medvirkende: Johnny Cash, Emmylou Harris, Steve Earle, Bill Miller, Rosanne Cash
USA, 2015
DCP, 59 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle

Rumble: The Indians Who Rocked The World

Rumble: The Indians Who Rocked The World
Instruktør: Catherine Bainbridge, Alfonso Maiorana
’Rumle’ er et af de vigtigste, hidtil ikke-fortalte kapitler i amerikansk rockhistorie. Dokumentaren, der vandt juryens specialpris på årets Sundance-festival, fortæller gennem et righoldigt materiale, hvorfor og hvordan indianernes musik influerede rhythm and blues – og senere rock ’n’ roll – og således har en langt større aktie i udformningen af hele det moderne musikalske genredelta, end de fleste går og forestiller sig. Link Wray, Jimi Hendrix, Charley Patton, Buffy Sainte-Marie, Robbie Robertson (The Band) er bare nogle af de prominente kunstnere med indiansk blod i årerne, vi hører om. Fra notabiliteter som Martin Scorsese, Iggy Pop, Wayne Kramer og David Fricke. Men samtidig foretager filmen det helt dybe, øjenåbnende og ørehængende spadestik via bidrag fra historikere, antropologer og ’almindelige’ indianere, som lever og ånder gennem musikken.
Medvirkende: Jimi Hendrix, Link Wray, Charley Patton, Peter Lafarge, Buffy Sainte-Marie, Robbie Robertson
Canada, 2017
DCP, 90 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

I serien: Musikfilm Festival '17

Musikfilm Festival '17
Velkommen til den femte udgave af Musikfilm Festivalen, Danmarks eneste festival med specifikt fokus på musikfilm. Programmet er større end nogensinde, og byder på noget for enhver smag, hvad enten du er til rock, pop og folk, r&b, soul og hip hop, punk og metal eller jazz, country og klassisk musik.

Som altid er det spækket med både spritnye film og klassikere foruden lækkerbiskener fra arkiverne. 35 film i alt, plus en stribe særarrangementer, besøg og fester – samt det årligt tilbagevendende plademarked og Musikfilm Festivalens quiz, der styres under kyndig ledelse af dansk rockkritiks eminence, Klaus Lynggaard.

2017 er jubilæumsår for både punkens eksplosion og erobring af alverdens hitlister i 1977 og britpoppens indtog på rockfirmamentet i 1992. Dét fejrer vi med visninger af close-ups på giganter som Oasis, Blur og Pulp og et kig ind under læderjakken på The Clash. Og så mindes vi ikoner som Prince, Guy Clark og Leon Russell, som alle gik bort i det forgangne år – og er vilde i varmen over dem der i øvrigt pryder plakaten: U2, Johnny Cash, Buena Vista Social Club, Sparklehorse, Thor, Sting og Led Zeppelin for bare at nævne nogle stykker…

ÅBNING, BILLETTER, RABAT
Musikfilm Festival '17 åbner lørdag den 22. april med gallavisning af portrætfilmen 'Björk: The Creative Universe of a Music Missionary', som stiller skarpt på alle facetter af den islandske popprinsesse. Der er fri entré til de hurtige og overraskelser til de heldige. Frit lejde er der også til fredags-fyraftens-baren Fri Fredag!, hvor vi i samarbejde med Warner Music præsenterer 'Gorillaz: Demon Days Live' på tre lærreder på én gang.

Early Bird! Billetter til alle visninger kan købes til 60 kr. frem til 27. marts. Herefter er prisen 85 kr. Afhentning af bestilte billetter minimum tre dage før arrangementsstart.

God fornøjelse!

Morten Tang, programredaktør
dreamstimemaximum_45963830

Tag film-testen

TEST DIG SELV. Find ud af, hvilke film i Cinematekets program, der passer bedst til dig. Med 70 film i Cinemateket hver måned kan det være svært at vælge, hvad du skal se. Men hvis du svarer på fem simple spørgsmål, kan vi hjælpe dig i gang.
post2

Nyheder fra Cinemateket

NYHEDSBREV. Vil du holde dig løbende opdateret med inspiration, nyheder og særlige tilbud, kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Dagens film

/Cinemateket

The Trial of Joan of Arc

22.06.2017Akkurat som Dreyers 1928-genfortælling af processen mod Jeanne d’Arc er Robert Bressons film fra 1962 baseret på de historiske sagsakter fra 1431, hvor den cirka 19-årige bondedatter, heltinde og k...

Børnebiffen 5-7 år, juni

23.06.2017Søren holder øje med Katrine. Gennem en kikkert. Hun er den nye nabopige. Meget sød. Hvordan får man kontakt, når man nu ikke rigtigt er stor nok til at kende spillereglerne? Jo, man tager en rød t...

Børnebiffen 3-5 år, juni

23.06.2017Thea holder ferie på en campingplads i Frankrig med mor og storesøster Chloé. Ved floden er Chloé optaget af en ny veninde og vil ikke lege med Thea, der keder sig - men så ser hun en havfruehale i...

Heksen

23.06.2017Den danske instruktør Benjamin Christensen leverede i denne svenske produktion, hvad han selv kaldte ”et kulturhistorisk foredrag i levende billeder”. ’Heksen’ skabte ved den danske premiere i 192...

Shalom Italia

23.06.2017I dokumentaren 'Shalom Italia' sætter tre jødisk-italienske brødre på 73, 82 og 84 hinanden stævne i Toscana. Som børn måtte de under 2. verdenskrig flygte fra nazisterne fra Firenze ud i en toscan...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412