Punk: Attitude + The Clash: Westway to the World med intro af Henrik Queitsch: Dobbeltvisning!

Punk: Attitude + The Clash: Westway to the World med intro af Henrik Queitsch: Dobbeltvisning!
Hey! Oh! Let's Go! Punk-veteran, DJ og filmskaber Don Letts dykker ned i punkrockens historie i jagten på den anarkistiske subkulturs kerne. Fra 1960'ernes garagerock og psykedeliske protopunk-bands som MC5, The Stooges og Velvet Underground til New York Dolls og glam-punken, og selvfølgelig fuldbyrdelsen i 1970'erne med The Ramones, The Sex Pistols og The Clash. Punk handler om attitude, hævder Letts i denne ultimative oprulning af bevægelsen. Og dens righoldige materiale underbygger med tydelighed tesen! Letts er også manden bag 'Westway to the World' – historien om The Clash, som dækker bandet fra dets spæde start til berømmelsens tinder og det efterfølgende kollaps. Den sidste får du som fri added value – og hele set-up'et introduceres af rock- og filmkritiker Henrik Queitsch.

Punk: Attitude

Punk: Attitude
Instruktør: Don Letts
Hey! Oh! Let's Go! Punk-veteran, DJ og filmskaber Don Letts dykker ned i punkrockens historie i jagten på den anarkistiske subkulturs kerne. Fra 1960'ernes garagerock og psykedeliske protopunk-bands som MC5, The Stooges og Velvet Underground til New York Dolls og glam-punken, og selvfølgelig fuldbyrdelsen i 1970'erne med The Ramones, The Sex Pistols og The Clash. Punk handler om attitude, hævder Letts i denne ultimative oprulning af bevægelsen – og dens righoldige materiale, bestående af lige dele sjældne koncertoptagelser og nye interviews, underbygger med tydelighed tesen!
Medvirkende: Jello Biafra, Glenn Branca, John Cale, Mick Jones, Wayne Kramer, Glen Matlock, Thurston Moore, Siouxsie Sioux, Tommy Ramone
USA, 2005
DCP, 90 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle

The Clash: Westway to the World

The Clash: Westway to the World
Instruktør: Don Letts
Instruktøren bag punkdoc-hovedværket 'Punk: Attitude', Don Letts, er også manden bag 'Westway to the World', fortællingen om The Clash. Letts, der startede sin filmkarriere med at lave musikvideoer for netop The Clash – og blev betragtet som en slags femte medlem – kombinerer optagelser fra gamle klub-gigs og stadionkoncerter med interviews af gruppens oprindelige medlemmer Mick Jones, Paul Simonon, Topper Headon og Joe Strummer. Filmen dækker bandet fra dets spæde start til berømmelsens tinder og det efterfølgende kollaps. Se den som fri added value til 'Punk: Attitude' og bliv lidt klogere på et af de mest afgørende gearskift i rockhistorien.
Medvirkende: The Clash, Shane MacGowan, Terence Dackombe, Terry Chimes
Storbritannien, 2000
DCP, 60 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle

Forestillinger:

søndag 30.04.17, Kl. 19:00
Køb
Tilføj til din kalender

I serien: Musikfilm Festival '17

Musikfilm Festival '17
Velkommen til den femte udgave af Musikfilm Festivalen, Danmarks eneste festival med specifikt fokus på musikfilm. Programmet er større end nogensinde, og byder på noget for enhver smag, hvad enten du er til rock, pop og folk, r&b, soul og hip hop, punk og metal eller jazz, country og klassisk musik.

Som altid er det spækket med både spritnye film og klassikere foruden lækkerbiskener fra arkiverne. 35 film i alt, plus en stribe særarrangementer, besøg og fester – samt det årligt tilbagevendende plademarked og Musikfilm Festivalens quiz, der styres under kyndig ledelse af dansk rockkritiks eminence, Klaus Lynggaard.

2017 er jubilæumsår for både punkens eksplosion og erobring af alverdens hitlister i 1977 og britpoppens indtog på rockfirmamentet i 1992. Dét fejrer vi med visninger af close-ups på giganter som Oasis, Blur og Pulp og et kig ind under læderjakken på The Clash. Og så mindes vi ikoner som Prince, Guy Clark og Leon Russell, som alle gik bort i det forgangne år – og er vilde i varmen over dem der i øvrigt pryder plakaten: U2, Johnny Cash, Buena Vista Social Club, Sparklehorse, Thor, Sting og Led Zeppelin for bare at nævne nogle stykker…

ÅBNING, BILLETTER, RABAT
Musikfilm Festival '17 åbner lørdag den 22. april med gallavisning af portrætfilmen 'Björk: The Creative Universe of a Music Missionary', som stiller skarpt på alle facetter af den islandske popprinsesse. Der er fri entré til de hurtige og overraskelser til de heldige. Frit lejde er der også til fredags-fyraftens-baren Fri Fredag!, hvor vi i samarbejde med Warner Music præsenterer 'Gorillaz: Demon Days Live' på tre lærreder på én gang.

Early Bird! Billetter til alle visninger kan købes til 60 kr. frem til 27. marts. Herefter er prisen 85 kr. Afhentning af bestilte billetter minimum tre dage før arrangementsstart.

God fornøjelse!

Morten Tang, programredaktør
dreamstimemaximum_45963830

Tag film-testen

TEST DIG SELV. Find ud af, hvilke film i Cinematekets program, der passer bedst til dig. Med 70 film i Cinemateket hver måned kan det være svært at vælge, hvad du skal se. Men hvis du svarer på fem simple spørgsmål, kan vi hjælpe dig i gang.
post2

Nyheder fra Cinemateket

NYHEDSBREV. Vil du holde dig løbende opdateret med inspiration, nyheder og særlige tilbud, kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Dagens film

/Cinemateket

Lovetrue

24.03.2017Alma Har'el er endelig tilbage efter det stilskabende indie-hit 'Bombay Beach' med en film om det største af alle emner: Kærlighedens mysterium! Og om hvad der sker, når mysteriet fordufter og live...

Where is Rocky II?

24.03.2017Engang tilbage i 1970'erne lavede popkunstneren Ed Ruscha en kunstig sten og gemte den ude i ørkenen. Fyrre år senere beslutter Pierre Bismuth at tage ud at finde den. Og der begynder en skattejagt...

The Disintegration Loops

24.03.2017William Basinskis skelsættende lydværk 'The Disintegration Loops' er i samarbejde med videokunstneren James Elaine det første værk, der forholdt sig kunstnerisk til 9/11, og er simpelthen optaget f...

Piercing Brightness

24.03.2017Baseret på faktuelle førstehåndsberetninger af UFO-observationer i den engelske by Preston, som den britiske kunstner Shezad Dawood har fortolket i en film, hvor den minutiøse research møder en soc...

The Human Surge

24.03.2017En myretue i en jungle forbinder via nogle mystiske mikrochips tre forskellige ender af verden i 'The Human Surge', det måske tætteste man kommer på at drømme i vågen tilstand på årets CPH:DOX. Fra...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412