Kniven i vandet - med efterfølgende jazz-koncert i Asta Bar

Kniven i vandet - med efterfølgende jazz-koncert i Asta Bar
Den 9. september med efterfølgende jazz-koncert i Asta Bar under ledelse af komponisten og trommeslageren Radek Wosko. Bandet vil spille musik af blandt andre den legendariske polske komponist og pianist Krzysztof Komeda. Billetpris: 90/65 kr.

Kniven i vandet

/Nóz w wodzie

Kniven i vandet
Instruktør: Roman Polanski
Polanskis intense thriller handler om et ungt par, der samler en blaffer op og ender med at invitere ham med på en sejltur – hvilket de ikke skulle have gjort! Resultatet er et klaustrofobisk trekants-drama, fuld af simrende erotiske spændinger og macho-rivaliseringer. Krzysztof Komedas score er blevet kaldt den mest sensuelle og kompromisløse anvendelse af jazzmusik i filmhistorien, og ikke mindst den svenske tenorsaxofonist Bernt Rosengren bidrager til at forstærke den trykkende atmosfære og det skiftende vejrlig. Filmen vandt kritikerprisen på filmfestivalen i Venedig og fik et stort internationalt publikum.
Medvirkende: Leon Niemczyk, Jolanta Umecka, Zygmunt Malanowicz
Originaltitel: Nóz w wodzie
Polen, 1962
DCP, 94 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

I serien: Polsk film og jazz i 1960'erne

Polsk film og jazz i 1960'erne
”Der skal være boksning, der skal være jazz. Der skal være en cool fyr, som har en scooter og møder nogle kønne piger,” sagde den 21-årige forfatter og senere instruktør Jerzy Skolomowski som en kritisk kommentar til Andrzej Wajdas første manuskriptnoter til ’De uskyldige troldmænd’ (1960).

Wajda inviterede herefter Skolimowski til at bidrage til manuskriptet, og han tilførte det en hel del 60’er-tidsånd. Det var også Skolimowski, der foreslog Wajda at hyre den allerede kendte jazz-komponist og pianist Krzysztof Komeda til at skrive filmens score. En anden fremtrædende jazzmusiker, Andrzej Trzaskowski, leverede soundtracket til ’Nattoget’ (1959), instrueret af Jerzy Kawalerowicz. Både filmens atmosfæremættede musik og den gennemgående sang ’Moonray’ giver følelsesmæssig tyngde til historien og karaktererne.

I de tidlige 1950’ere blev jazz betragtet som udtryk for ’borgerlig dekadence’ og ’imperialistisk gift’ i det kommunistiske Polen. Komeda blev udelukket fra Det Polske Ungdomsforbund, efter han var blevet anklaget for at ”spille jazz, mens Korea brændte”. Sidst i 1950’erne skete der et kulturelt tøbrud i Polen, og der opstod flere jazz-klubber og jazz-festivaler. De unge polske filminstruktører blev hurtigt klar over, at jazzmusikken kunne tilføre deres film noget cool undergrund og frihedsfølelse – og jazzen blev et fremtrædende element i den såkaldte ’Polske Filmskole’.

Det enestående samarbejde mellem Roman Polanski og Komeda, der startede med den berømte filmskolefilm ’To mænd og et skab’ (1958), fortsatte i den da 29-årige Polanskis spillefilmsdebut ’Kniven i vandet’ (1962). Komeda leverede soundtracks til omkring 40 film, herunder ’Sult’ og tre andre film af Henning Carlsen, bl.a. ’Hvad med os?’, der vises i serien ’Filmens København (se andetsteds på hjemmesiden). Henning Carlsen sagde senere om Komeda, som han mødte engang i starten af 1960’erne på Jazzhus Montmartre, at han ”understøttede filmene uden at insistere på at være til stede”.

Filmserien byder bl.a. på Polanskis spillefilmsdebut ’Kniven i vandet’ (1962) med efterfølgende live-koncert i Asta Bar med nogle af de bedste herboende polske jazzmusikere – under ledelse af komponisten og trommeslageren Radek Wosko. Bandet vil spille musik af bl.a. den legendariske polske komponist og pianist Krzysztof Komeda. Filmserien er realisertet i samarbejde med Polens Ambassade og Adam Mickiewicz Institute (Warszawa).

Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket
cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?
kosmorama_kampagnebox290_gu

Kosmorama online

FILMFORSKNING. Det Danske Filminstitut står bag Danmarks ældste filmtidsskrift. Kosmorama udgives digitalt, og der er mulighed for at søge og læse i det omfattende bagkatalog online.

Dagens film

/Cinemateket

Coraline

20.10.2017Henry Selicks filmatisering af Neil Gaimans prisvindende fortælling byder på begavet og hæsblæsende underholdning. Pigen Coraline flytter med sine forældre ind i et mystisk gammelt hus. Forældrene...

Leviathan

20.10.2017Den russiske arthouse-mester Andrey Zvyagintsevs Golden-Globe-vindende drama ’Leviathan’ er et brutalt og velspillet karakterdrama om den hidsige bilmekaniker Kolya, der går op imod byens korrupte...

Paradisets børn

20.10.2017Marcel Carnés 'Paradisets børn' blev af en 600 mand høj anmelder- og brancheafstemning lavet kort før årtusindskiftet udråbt som den bedste franske film nogensinde. Den var kulminationen på det leg...

Børnebiffen 5-7 år, oktober

21.10.2017Robotten Will-Bot er bange for alt! På hans planet sker der ingenting, men han patruljerer alligevel dag og nat. En dag lander der et rumskib, og ud kommer en kæmpe robot. Den ser ond og farlig ud...

Børnebiffen 3-5 år, oktober

21.10.2017Rita og Krokodille skal på campingtur. Det er hyggeligt at ligge i et telt oppe på bjerget. Indtil det bliver mørkt. Månen kaster skygger af ulve og trolde på teltdugen. Rita tvinger Krokodille ud...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412