Jacquel Brel og hans verden / med introduktion

Jacquel Brel og hans verden / med introduktion
Annett Wolfs ekstraordinære portræt af Jacques Brel introduceres af den franske filmkritiker og instruktør Damien Bertrand, som bl.a. instrueret filmene ’Jerzy Skolimowski: maler, poet, filmskaber’ (2003) om den polske nybølgeintsruktør, ’The Brain of Polish Jazz’ (2006) om avantgardepianisten og jazzkomponisten Andrzej Trzaskowski samt ’Paris Youth (2013). I 2016 var Bertrand kurator på en stor retrospektiv for Annett Wolf afholdt af Cinemathèque Française og lavede samme år portrætfilmen stod han bag ’Annett Wolf: Frozen Moments of the XXth Century’, en profil af den danske filmskaber Annett Wolf.

Jacques Brel og hans verden

Jacques Brel og hans verden
Instruktør: Annett Wolf
’Jacques Brel og hans verden’ handler om den nærmest mytiske chanteur Jacques Brel – med dybe r’er, tigerøjne og smøg i flaben. En fascinerende personlighed, der sjældent er indfanget så levende og nærværende som i Annett Wolfs portræt.

Året er 1971. Annett Wolf har haft premiere på stykket ’Jacques Brel er i live, har det godt og bor i Paris’ på det Kongelige Teater, hvor hun var instruktør. Hun har i den forbindelse at få kontakt til Jacques Brel, men uden held.

Pludselig – måneder efter premieren – lander et telegram ved hendes dør.

”Mød mig i Knokke – stop – ja til interview – stop – aftal detaljer med Charley Marouani.” Underskrevet Jacques Brel.

Interviewet blev optaget i marts 1971 på en kro i byen Knokke i det belgiske Flandern. Kroen var Brels faste arbejdssted, hvor han på det tidspunkt skrev på et filmmanuskript. Det åbne bibliotek med pejs blev valgt som en passende setting, og samtalen foregik over espresso og Jacques Brels cigaretter.

Interviewet blev sendt på Danmarks Radio den 12. november 1971. Jacques Brel døde 9. oktober 1978.
Medvirkende: Jacques Brel, Annett Wolf
Danmark, 1971
ProRes File, 50 min.
Engelske undertekster
Tilladt for alle

Forestillinger:

søndag 22.10.17, Kl. 16:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

I serien: Annett Wolf

Annett Wolf
Hun har levet blandt vilde ulve, formel 1-racerkørere og sorte bandemedlemmer i Los Angeles. Hun stod for de første farveoptagelser vist på dansk fjernsyn, interviewede som den sidste Elvis Presley og har nærmest egenhændigt defineret ’making of’-dokumentargenren. Og ikke mindst har hun skabt en lang række intense og ofte afslørende kunstnerportrætter.

I hendes selskab lader stjernerne paraderne falde: Jacques Brel ser hende dybt i øjnene, Alfred Hitchcock flirter hæmningsløst gennem et helt interview. Og nyligt afdøde Jerry Lewis skræller sig selv på randen af træthedskollaps – alt sammen for rullende kamera.

Navnet er Annett Wolf.

I 2016 – året hun fyldte 80 år – præsenterede Cinematheque Française en retrospektiv kavalkade af hendes værker (lige i hælene på en Martin Scorsese-ditto), og den 21. oktober er der danmarkspremiere på en helt ny dokumentarfilm ikke af, men om Annett Wolf. Vi glæder os til at vise den og naturligvis introducere publikum for både Annett Wolf og manden bag Cinematheque Françaises retrospektiv og den nye film, Damien Bertrand.

Er den kunstneriske anerkendelse kommet sent, vil Annett Wolfs navn alligevel klinge velkendt for mange, der så fjernsyn i årene 1962-77. Wolf lavede dengang programmer for Danmarks Radio om jazzmusikere, skuespillere, digtere mm., men udfordrede så sig selv ved at blive selvstændig dokumentarist i Hollywood. Med frækhed, grundig research, kvindelig charme og en fænomenal sans for at afkode skuespillere og instruktører vandt hun tillid hos store og små i branchen.

Den franske kritiker Jacques Mandelbaum kalder hende i en rosende artikel i Le Monde for en téléaste, en tv-kunstner. Men med dette håndplukkede udvalg af film vil vi rykke vurderingen en tak opad. Kreativ, kræsen, visionær og vild: Annett Wolf er en kunstner, der fortjener bred og stor anerkendelse. Punktum.

På parkmuseerne.dk kan du læse mere om efterårets store fokus på portrætter gennem både talks og udstillinger.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket
Christian Rantsén, filmformidler
cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?
post2

Nyheder fra Cinemateket

NYHEDSBREV. Vil du holde dig løbende opdateret med inspiration, nyheder og særlige tilbud, kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Dagens film

/Cinemateket

Coraline

20.10.2017Henry Selicks filmatisering af Neil Gaimans prisvindende fortælling byder på begavet og hæsblæsende underholdning. Pigen Coraline flytter med sine forældre ind i et mystisk gammelt hus. Forældrene...

Leviathan

20.10.2017Den russiske arthouse-mester Andrey Zvyagintsevs Golden-Globe-vindende drama ’Leviathan’ er et brutalt og velspillet karakterdrama om den hidsige bilmekaniker Kolya, der går op imod byens korrupte...

Paradisets børn

20.10.2017Marcel Carnés 'Paradisets børn' blev af en 600 mand høj anmelder- og brancheafstemning lavet kort før årtusindskiftet udråbt som den bedste franske film nogensinde. Den var kulminationen på det leg...

Børnebiffen 5-7 år, oktober

21.10.2017Robotten Will-Bot er bange for alt! På hans planet sker der ingenting, men han patruljerer alligevel dag og nat. En dag lander der et rumskib, og ud kommer en kæmpe robot. Den ser ond og farlig ud...

Børnebiffen 3-5 år, oktober

21.10.2017Rita og Krokodille skal på campingtur. Det er hyggeligt at ligge i et telt oppe på bjerget. Indtil det bliver mørkt. Månen kaster skygger af ulve og trolde på teltdugen. Rita tvinger Krokodille ud...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412