Jirokichi The Rat / stumfilm med levende musik

Jirokichi The Rat / stumfilm med levende musik
Filmen akkompagneres live af Mark Solborg, og visningen introduceres af programredaktør Rasmus Brendstrup.

Jirokichi The Rat

/Oatsurae Jirokichi Koshi

Jirokichi The Rat
Instruktør: Daisuke Itō
Før den gyldne generation med Ozu, Mizoguchi og Naruse var der især ét navn, man bør kende: Daisuke Ito. Som instruktør var han både tematisk krasbørstig og stilistisk overlegen – og han navigerede lige sikkert i stum- og lydfilm.

Hovedpersonen i denne film, tyven Jirokichi Nakamura, er en virkelig skikkelse, der levede 1797-1831, men for japanerne er hans myte vokset til Robin Hood-proportioner. Han kæmper mod et politistyre så bundråddent, at politichefen skildres som en morder, der sælger sin egen søster.

Daisuke Ito balancerer denne kontroversielle systemkritik med en – høflig og nærmest forbavsende nedtonet – morale om, at forbrydelse naturligvis ikke betaler sig. Publikum kan så vurdere, hvem der er de egentlige syndere. Filmkopien er venligst udlånt af National Film Center, The National Museum of Modern Art, Tokyo.
Medvirkende: Denjirō Ōkōchi, Naoe Fushimi, Nobuko Fushimi,
Originaltitel: Oatsurae Jirokichi Koshi
Japan, 1931
35mm, 62 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

I serien: Japansk 1930'er-film med benshi-besøg

Japansk 1930'er-film med benshi-besøg
I dagene 2.-6. december får Cinemateket ekstraordinært mulighed for at præsentere en kunstform, som de færreste kender til, og som er helt særlig for den japanske film i 30’erne: Stumfilm med live-dialog fremført af en såkaldt ’benshi’.

Benshi betyder ganske enkelt ’fortæller’, men den japanske benshi var ofte den egentlige stjerne for biografpublikummet. Han eller hun var den, der lagde ømhed, sarkasme, action og humor ind i filmene – vel at mærke med en mangefold af mande- og kvindestemmer og stor frihed til at kommentere og digte!

BENSHI'EN - EN MAGTFAKTOR

Benshi’ernes popularitet var så enorm, at man lavede stumfilm i Japan, længe efter at lydteknikken var på plads. Hvor Oscars for bedste film i USA er gået til lydfilm siden 1928, er de fineste filmpriser i Japan helt frem til 1935 blevet uddelt til stumfilm. De var både bedre og mere populære.

”Benshi’en havde en så magtfuld position i den japanske filmindustri, at de endda kunne finde på instruere studierne i, hvordan de skulle lave deres film,” fortæller seriekurator og filmhistoriker Dick Stegewerns fra International Research Center for Japanese Studies (Kyoto) & Oslo Universitet.

Der var engang mere end 8.000 benshi’er i Japan, og interessen for stumfilm med fortællere holder fortsat enkelte beskæftiget. Takket være støtte fra Japan Foundation og Japans Ambassade, som fejrer 150-året for de japansk-danske diplomatiske relationer, er det en ære for os at kunne byde velkommen til en af de mest anerkendte aktive benshi’er, nemlig Ichiro Kataoka.

MEGET MERE JAPAN I 1930'ERNE

2.-6. december vil Stegewerns introducere hele ni sjældne japanske 30’er-film – fire ’stumme’ med benshi-ledsagelse og tillige fem af de smukkeste eksempler på tidlige japanske tonefilm. For naturligvis indtog lyden også Japan til sidst – på sin helt egen måde.

Udvalgte af lydfilmene kan opleves - uden foredrag - i Cinemateket helt frem til den 21. januar.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket
Dick Stegewerns, seriekurator / International Research Center for Japanese Studies
cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?
kosmorama_kampagnebox290_gu

Kosmorama online

FILMFORSKNING. Det Danske Filminstitut står bag Danmarks ældste filmtidsskrift. Kosmorama udgives digitalt, og der er mulighed for at søge og læse i det omfattende bagkatalog online.

Dagens film

/Cinemateket

Skyggernes hær

23.01.2018Efter at have fuldendt denne filmiske kraftpræstation som et sidste epos i sin krigstrilogi, udbrød Jean-Pierre Melville med et lettelsens suk: "Nu har jeg sagt alt, hvad jeg har at sige om 2. verd...

Børnebiffen 4-6 år, januar

24.01.2018Lili børster tænder. Det kan hun nemlig sagtens selv. Hun lukker sig inde på badeværelset med Vovvov, og så går hun ellers i krig. Der skal tandpasta på, der skal børstes grundigt og der skal skyll...

Børnebiffen 3-5 år (2), januar

24.01.2018En fugl, et blad og en ræv er omdrejningspunktet for den tyske animationsfilm 'Den lille fugl og bladet', hvor fugl jager blad, og ræv jager fugl.

En af os er morderen

24.01.2018Ti personer inviteres til weekendophold i et enormt palæ på en afsides ø. Mens blæsten tager til, og bølgerne pisker mod den barske klippebred, begynder gæsterne at dø en efter en. Den usynlige mor...

Når far er i krig: foredrag og debat

24.01.2018Siden 1990'erne har Danmark sendt godt 30.000 soldater ud til internationale missioner – fra Bosnien og Kosovo til Irak og Afghanistan. En del af dem havde børn, da de tog af sted; andre har fået d...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412